Særligt tynget af regnskabsaktuelle Novozymes har det danske eliteindeks, C25, onsdag middag sat kurs mod det laveste niveau siden december 2016. Genmab falder desuden for fjerde dag i træk, og Nordea, der onsdag ligeledes har afleveret kvartalsregnskab, ligger marginalt lavere.
Novozymes ligger helt i bunden af indekset med et fald på 5,9 pct. til 300,60 kr. efter morgenens regnskab, som primært skuffede med en lav organisk vækst. De tre måneder frem til udgangen af september havde Novozymes en organisk vækst på 4,0 pct., mens analytikerne ifølge et estimat fra Ritzau Estimates havde estimeret 4,6 pct.
Vækst er vigtigt
- Selve regnskabet ser egentlig fornuftigt ud, men det, som investorerne uden tvivl hæfter sig ved, er den organiske vækst, hvor de guider i den lave ende af forventningsintervallet. Det er især udviklingen i Mellemøsten, som presser dem, hvilket vi også har set fra andre konkurrenter, siger senioraktiehandler Christian Thatje fra Sydbank til Ritzau Finans.
Novozymes' forventninger til den organiske vækst i hele 2018 er fortsat 4-6 pct., men selskabet ser nu sandsynlighed for, at væksten ender i den lave ende af intervallet.
- Det kommer bag på mig, at aktien falder så meget på det, for der var også flere positive elementer i regnskabet. Men Novozymes er kendt for at være en dyr aktie, så du skal ikke ramme meget ved siden af, før du bliver straffet, siger Christian Thatje.
Nordea har styr på omkostningerne
Mere behersket er reaktionen på dagens kvartalstal fra Nordea, som ellers skuffede på gebyr- og handelsindtægterne, hvilket dog til dels opvejes af en bedre udvikling end ventet på omkostningssiden. Ved middagstid ligger Nordeas aktie 0,8 pct. lavere i 59,20 kr.
- Aktien reagerer moderat på regnskabet, hvor primært gebyr- og handelsindtægter skuffer. Det positive element, der gør, at aktien ikke falder mere, er udviklingen på omkostningssiden, siger Christian Thatje.
Genmab er endvidere ramt af en sænket anbefaling af aktien hos tyske Berenberg til "hold" fra tidligere "køb", mens kursmålet er barberet ned til 1000 kr. fra 1400 kr. Berenberg hæfter sig ved de skuffende salgstal for kræftmidlet Darzalex, som Genmab-partneren Janssen Pharmaceuticals, der er ejet af Johnson & Johnson, offentliggjorde i sidste uge i forbindelse med sidstnævntes regnskab.
JPMorgan har også kigget på aktien og sænket sit kursmål til 1150 kr. fra 1200 kr., uden at der er ændret ved den positive "overvægt"-anbefaling.
Hævet anbefaling løfter Lundbeck
I den positive ende af C25 ligger Lundbeck med et plus på 1,7 pct. til 401,20 kr. Det skal ses i lyset af, at amerikanske Bernstein ifølge Bloomberg News har løftet sin anbefaling af aktien til det neutrale niveau "market perform" fra "underperform".
Ambu genvinder endvidere 1,1 pct. til kurs 126,20 kr. efter tirsdagens store nedtur for aktien på 9,0 pct.
Der er onsdag kommet konkurrentnyt til Carlsberg i form af salgstal fra den hollandske bryggerikoncern Heineken. Den kunne melde om en organisk fremgang i de solgte ølmængder på 4,6 pct. i tredje kvartal, mens analytikerne havde ventet en vækst på 4,3 pct. Heinekens aktie falder på børsen i Amsterdam imidlertid 1,3 pct., mens Carlsberg i København ligger 0,4 pct. højere i 733,60 kr.
Senere på dagen kommer der tal fra Lollands Bank, der præsenterer regnskab for tredje kvartal, og Nilfisk får i eftermiddag nyt fra konkurrenten Tennant, der ligeledes kommer med regnskab.
Aktien i Lollands Bank handles 1,5 pct. lavere i 323 kr., mens Nilfisk-aktien falder 4 pct. til 264 kr.
/ritzau/FINANS