Ambu fører med Novozymes an fredag i et positivt C25-indeks efter at have fået positivt nyt fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, mens Pandora teknisk ligger i den tunge ende efter fragang af udbytte og med Novo Nordisk helt i bund.
Samlet set stiger det danske eliteindeks med 0,9 pct. til 1132,38. Der er generelt stigninger i samme størrelsesorden ude i Europa.
"Markedet er fortsat domineret af handelskonflikten. Jeg synes dog, at tonerne er blevet lidt blødere ikke mindst fra kinesisk side. Markedet er måske også blevet lidt immunt over for Trump-tweets," siger senioraktiehandler Christian Thatje i Sydbank
Ambu-aktien stiger 8,9 pct. til 117,95 kr., oven på nyheden om at de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, anbefaler et skifte mod nye designs - eksempelvis duodenumendoskoper, som Ambu producerer - som kan eliminere risikoen for smittefare.
"Det virker berettiget, at Ambu stiger efter nyheden fra USA, og desuden er short-sælgerne nok lidt klemt, hvilket også er med til at give aktien medvind," vurderer Christian Thatje.
Novozymes stiger 2,9 pct. til 289,90 kr. fortsat hjulpet af nyt fra ethanolfronten i USA torsdag, da det kom frem, at Trump-administrationen kigger på flere muligheder for at øge efterspørgslen efter biobrændstof i USA, vurderer Sydbanks senioraktiehandler.
Ørsted op på rygte
Ørsted stiger 1,4 pct. til 655,20 kr.
Ørsted kan være et interessant opkøbsmål for Equinor, det tidligere Statoil. Det vurderer Teodor Sveen-Nilsen, analytiker i Sparebank 1 Markets, i en analyse.
Her ser han på mulighederne for Equinors forretning for vedvarende energi, hvor han ser to muligheder: en udskillelse, som han mener, vil være at foretrække for aktionærerne, eller en hurtig vækst, der kan ske via et opkøb af en etableret spiller på området - hvilket han anser som værende en anstændig strategi.
I den tunge ende af C25 ligger Pandora med et fald på 1,8 pct. til 293,20 kr. Selskabet er fredag under teknisk pres, da aktien handles uden retten til et udbytte på 9 kr. Aktiefaldet er dog kun på 2,90 kr., så reelt er der tale om en stigning, når udbyttet inkluderes.
Novo Nordisk i bund
Helt i bunden ligger Novo Nordisk og trækker ned. Aktien falder 1,1 pct. til 350,90 kr., efter at Jefferies har sænket anbefalingen til den negative "underperform" fra hold", mens kursmålet hæves til 300 kr. fra 295 kr.
Genmab stiger 1,7 pct. til 1382,50 kr., efter at selskabet fredag morgen kunne fortælle, at dets schweiziske partner, Novartis, kan berette om positive resultater for midlet Ofatumumab fra fase III Asclepios I og II-studier.
"Markedet vil gerne vil se data på det. Hvor godt er midlet egentlig? Og det vil blive sammenlignet med et andet middel inden for multipel sklerose - nemlig Ocrevus - fra Roche, som ligesom er guldstandarden inden for behandling af attakvis multipel sklerose," forklarer Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker hos Sydbank.
Vestas-aktien stiger 2,7 pct. til 500,40 kr., efter at aktien torsdag endte torsdag i bunden af C25-indekset med et fald på 6,2 pct.
Vindmølleproducenten oplyste onsdag aften oplyste, at det har solgt 80 pct. af aktierne i de datterselskaber, som ejer de rumænske vindprojekter Pantelimon, Pegasus og Apollo med en indtægt på 136 mio. euro. Men Vestas fastholdt forventningerne, og det skuffede markedet.
- Der er nok en generel skuffelse i markedet over selskabets måde at melde ud på, siger senioraktehandleren.
På regnskabsfronten byder fredagen på tal fra Victoria Properties og Atlantic Petroleum.
/ritzau/FINANS