Sydbank mener udsigterne for danske aktier er så pæne, at banken opjusterer sin prognose for det ledende danske aktieindeks, C20 Cap. Indekset satte ellers rekord i går, da det lukkede over niveau 800, men Sydbank venter mere fremgang.
"I kølvandet på en bedre end ventet første kvartalssæson og udsigten til at andet kvartal ikke ser ud til at spolere virksomhedernes generelt lidt mere optimistiske syn på fremtiden, har vi opjusteret vores i forvejen positive prognose for afkastpotentialet i C20 Cap-indekset," siger Sydbanks aktieanalysechef Bjørn Schwarz.
"Vi ser nu C20 Cap-indekset slutte året i niveauet 850 (mod tidligere estimat på 825), hvilket svarer til et yderligere stigningspotentiale for resten af året på 6,25 pct.," lyder det fra Sydbank.
Disse aktier skal trække læsset
Bjørn Schwarz peger på, at der har været langt fere opjusteringer fra virksomhederne tidligt året end han havde ventet på forhånd. Han peger også på hvilke aktier, han mener skal trække læsset året ud.
"De store bidragydere bliver blandt andet indekstunge A. P. Møller-Mærsk, Carlsberg, Danske Bank og Novo Nordisk. Foruden disse forventer vi, at flere cykliske virksomheder, som Pandora og Vestas vil bidrage til fremgang for det ledende danske aktieindeks," siger Bjørn Schwarz.
Men med de kraftige kursstigninger til danske aktier, så er der også nogle af dem, der efterhånden ser ganske dyre ud.
"Prisfastsættelsen af Novozymes, TDC og Topdanmark mere end afspejler allerede virksomhedernes stærke formkurve, mens prisfastsættelsen af DSV og FLSmidth stadig er høj i forhold til virksomhedernes kortsigtede indtjeningspotentiale," siger han .
C20 Cap brød gennem 800-point-muren 1881 dage efter 6. marts 2009, da aktiemarkedet bundede efter den voldsomme finanskrise. Siden da er danske aktier steget 239 pct.