Det danske aktiemarked bød fredag på pæne kursstigninger til flere cykliske selskaber, mens høreapparatproducenten William Demant Holding blev hægtet fuldstændig af efter skuffende data fra det amerikanske marked.
Facit blev en lille stigning i C20-indekset på 0,1 pct. til 372,3.
"Det har været en dag uden regnskaber til at præge markedet. Der har været en pæn stemning det meste af dagen frem til Michigan-indekset (amerikansk forbrugertillidsindikator, red.) skuffede. Vi bliver ikke væltet omkuld af omsætning i dag, og flere af indeksene ser en smule overkøbte ud og skal måske lige samle lidt kræfter, inden de kan fortsætte videre op," lyder vurderingen fra afdelingschef for skandinaviske aktier i Sydbank, Ole Kjær Jensen, til nyhedsbureauet Direkt.
Bedst gik det for de cykliske aktier og finansaktierne, som endte i pæne plusser. D/S Norden og DSV steg henholdsvis 1,8 og 2,1 pct., mens Danske Bank gik 2,4 pct. frem, og Topdanmark lukkede 1,6 pct. højere.
Den trend kunne høreapparatproducenten William Demant Holding ikke være med på. Den amerikanske brancheforening Hearing Industries Association offentliggjorde sin månedlige salgsstatistik, som viste negativ vækst for første gang siden december 2008.
Ifølge European Market Scope, som citerer Zürcher Kantonalbank, faldt salget i februar med 1,6 pct., og det pressede William Demant 6,6 pct. ned til 371,80 kr.
Uden for eliteindekset fik SAS og fagforeningerne forhandlet sig frem til en aftale om årlige besparelser på 500 mio. svenske kr. Dermed lever luftfartsselskabet op til de krav, som hovedaktionærerne havde stillet for at deltage i den planlagte emission på 5 mia. svenske kr. Investorerne viste deres begejstring for meddelelsen ved at sende SAS-aktien 6,3 pct. op i kurs 2,18.
Blandt sidepapirerne var der kursklø til regnskabsaktuelle Bioporto og Danionics. Biotekselskabet Bioporto står til at tabe penge igen i 2010 og er presset på kapitalen. Det blev straffet med et kursfald på 10 pct. til 7,20 kr.
Batteriproducenten Danionics meddelte torsdag efter lukketid, at det næste år vil vise, om deres eneste forretningsben, et jointventure i Asien, skal fortsætte. Den usikkerhed kostede et kursfald på 20,5 pct. til 2,98 kr.
Højgaard Holding og Monberg & Thorsen, der sammen ejer entreprenørselskabet MT Højgaard, nød godt af en ordre til MT Højgaard til en værdi af næsten 1 mia. kr. på fundamenter til 75 vindmøller i den britiske havvindmøllepark Lincs. Monberg & Thorsen steg 4,6 pct., mens Højgaard Holding lukkede 2,8 pct. højere.
Nyhedsbureauet Direkt