Opdateret kl. 17.12 -Investorerne ser ud til at tvivle på, at Vestas kan sætte en slutspurt ind og nå sit eget mål for ordreindgang i 2012. I hvert fald faldt Vestas-aktien 4,5 pct. til kurs 34,09 på årets andensidste handelsdag.
Samlet set steg C20-indekset dog 0,2 pct. til 497,93 på en dag, hvor mange investorer holdt juleferie og dermed holdt omsætningen nede.
Vestas har tidligere annonceret, at de forventer at hente ordrer mindst 1269 MW hjem i fjerde kvartal, men indtil videre har vindmølleproducenten offentliggjort ordrer for blot 434 MW. Oveni i de 434 MW kommer dog et ukendt antal uannoncerede ordrer, som først bliver offentligt kendt i begyndelsen af januar.
Læs også: Vestas langt fra 2012-målet
På positivsiden lukkede DSV igen i højeste niveau nogensinde med en stigning på 1,0 pct. til 145,40 kr. Det var den sjette lukkerekord for DSV i 2012 - alle sammen sat i december og de seneste fire fordelt på de seneste fire handelsdage. Dermed ligner DSV-aktien en af investorernes klare favoritter til 2013.
Medicinalaktier i medvind
Novo Nordisk-startede dagen flot, men faldt lidt i kadence i løbet af dagen og sluttede 0,1 pct. højere i 917 kr.
Medicinalgiganten har fået godkendt kombinationsproduktet Ryzodeg i Japan til behandling af diabetes. Ryzodeg er et blandingspræparat bestående af det langtidsvirkende Tresiba og Novorapid. Ryzodeg skal tages to gange dagligt.
"Vi er meget glade for godkendelsen. Ryzodeg har med sine unikke egenskaber potentiale til at forbedre behandlingen for mennesker med diabetes i Japan," siger Mads Krogsgaard Thomsen, koncernforskningschef hos Novo Nordisk, i en pressemeddelelse.
Torsdag var også dagen, hvor Jyske Bank er vendt tilbage til C20-indekset igen efter at have erstattet NKT Holding. Comebacket startede godt for aktien, der har benyttet svingdøren mellem C20-indekset og de øvrige papirer flittigt de senere år. I løbet af dagen gik gassen dog af ballonen, og Jyske Bank-aktien sluttede 0,2 pct. lavere i 158,90 kr.
Novo Nordisks medicinal-lillebror Lundbeck havde en god dag på børsen efter nyheden om, at man sammen med partneren Otsuka Pharmaceuticals har indsendt sin registreringsansøgning for aripiprazol til det europæiske lægemiddelagentur, EMA. Stoffet skal bruges til at forebygge tilbagefald hos patienter med skizofreni.
"Langtidsvirkende behandlinger er ved at blive førende i behandlingen af psykiske sygdomme, og jeg glæder mig meget over, at vi nu også har indsendt en ansøgning for dette produkt til godkendelse i Europa. Godkendes aripiprazol depotformulering, vil det tilbyde de kliniske egenskaber fra oral aripiprazol i en formulering, som er tilpasset patienter, som har svært ved konsistent at tage deres medicin," siger Anders Gersel Pedersen, koncerndirektør for forskning og udvikling i Lundbeck.
Aktien endte 0,4 pct. højere i 82 kr.
Bryggeriet Carlsberg er i gang med en yderligere udvidelse i Asien, skrev Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag. Ifølge avisen er Carlsberg i gang med at investere 4 mia. kr. i et bryggeri i Yunnan-provinsen. Carlsberg vil være det hurtigst voksende i Asien målt på både omsætning og driftsoverskud. Siden 2008 er de to poster vokset med henholdsvis 27 pct. og 34 pct. i perioden 2008 til og med 2011. Carlsberg tog en stigning på 0,4 pct. til 552 kr. torsdag.
/ritzau/FINANS