ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktier: Vestas leder lille C20-fremgang

Vestas leder tirsdag over middag C20-fremgangen på 0,3 pct. til 440,18. Danske Bank ligger også med fremme efter den seneste tids negative kursudvikling. De tre store europæiske aktiemarkeder stiger 0,3-1,4 pct.

Vestas stiger 2,7 pct. til kurs 150,3. Efter børstid fredag meddelte vindmølleproducenten, at en mølleordre på 300 megawatt til canadiske Greengate Power Corporation var blevet færdigforhandlet, men at den dog endnu ikke er fast og ubetinget. Allerede torsdag var det dog fremme, at der var en ordre under opsejling.

Novo Nordisk ligger 0,2 pct. højere i kurs 644,5. De amerikanske sundhedsmyndigheder - The US Food and Drug Administration (FDA) - udsendte mandag en opfordring til sundhedspersonale om nøje at overvåge diabetespatienter, der modtager diabetesmidlet Victoza fra Novo Nordisk. Reelt er der dog ikke noget nyt under solen, vurderer man hos Jyske Bank.

- Der er ikke noget nyt fremme. Det er kendt i markedet hvilke risici, der er forbundet med brugen af Victoza, og det flager man så lige for, at det skal man huske at gøre opmærksom på. Mere ligger der egentlig ikke i det, siger Frank Hørning Andersen, analytiker i Jyske Bank, til Ritzau Finans.

Danske Bank stiger 1,5 til kurs 101,5, og Sydbank løftes 0,1 pct. til kurs 121,9. Analytikerne i Jyske Bank har sænket kursmålet på Danske Bank og Sydbank som følge af en dårlig nyhedsstrøm omkring den danske, finansielle sektor. Kursmålet for Danske Bank er rykket ned til 140 kr. fra 155 kr. og kursmålet på Sydbank er sænket til 165 kr. fra 178 kr.

- Fundamentalt er begge banker klart undervurderede, men så længe der er krisestemning omkring danske banker, vurderer vi, at kurserne vil have det svært, skriver Jyske Bank.

TDC stiger 0,2 pct. til kurs 46,9. Telia og Telenor er gået sammen i Danmark om et samarbejde omkring mobilnetværket. Dermed er antallet af netværk i Danmark bragt ned fra fire til tre, hvor de to andre er TDC og 3. Hos TDC er man ikke nervøs for, at den nye kobling vil skabe en investeringsvillig konkurrent, der kan opbygge et overlegent netværk.

GN Store Nord falder 2,0 pct. til kurs 49,2. Voldgiftsretten i Wien har i forbindelse med en høring fredag afvist en anmodning fra Telekomunikacja Polska S.A. (TPSA) om udsættelse af retsprocessen for anden fase af den igangværende voldgiftssag mod selskabet.

Carlsberg falder 0,5 pct. til kurs 576,5. Fremover kan man købe en kold Carlsberg med til sin Whopper, når man går på Burger King i Polen. Samtidig bliver det også muligt at få Carlsberg-øl hos fastfoodkæderne Kentucky Fried Chicken og Pizza Hut. Det skriver Warsaw Business Journal. Aftalen skal styrke Carlsbergs position på det polske marked, hvor det ved udgangen af 2010 havde en markedsandel på 15,5 pct.

Torm taber 3,2 pct. til kurs 23,7. Danske Bank sænker kursmålet på Torm til 20 kr. fra 24 kr., mens anbefalingen fortsat er "sælg".

/Ritzau Finans/

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis