Forsinket, men værd at vente på. 2010-regnskabet fra Vestas kom ud senere end forventet grundet tekniske problemer på Fondsbørsen, men indfriede forventningerne på afgørende punkter til gavn for hele C20.
C20 steg 1,4 pct. i indeks 468,40 anført af vindmøllegiganten, Novo Nordisk og Coloplast.
Årsregnskabet fra Vestas, som havde et svært 2010 med nedskrivninger og udbredt mistillid til topchef Ditlev Engel, blev af investorerne belønnet med en stigning i kursen på 3,1 pct. i kurs 182,50.
Regnskabet for 2010 viste en omsætning på 6920 mio. euro mod ventet 6797 mio. euro ifølge SME Direkt. Nettoresultatet og resultatet før skat skuffede analytikerne og landede på henholdsvis 156 og 238 mio. euro.
2011 tegner lovende
Afgørende var imidlertid, hvilken vej vinden blæser for Vestas i fremtiden, når selskabet selv skal sætte ord på det. Vestas fastholdt forventningerne til 2011 om en ordreindgang på 7000-8000 megawatt, og produktion og afskibninger estimeres til 6000 megawatt. Omsætningen ventes nu at lande på 7 mia. euro fra tidligere udmeldt 'en omsætning på niveau med 2010'.
"Den eneste negative ting er, at indtjeningen i fjerde kvartal er en smule svagere end forventet. Men kigger vi på Vestas ordreindgang og ordrebeholdning, sætter det en tyk streg under selskabets konkurrencedygtighed," siger Jacob Pedersen, senioranalytiker hos Sydbank, til Direkt.
SAS forventer plus i år
Også SAS var regnskabsaktuel i dag, men fik ingen nævneværdig kursfremgang på den konto. Omsætningen landede stort set som ventet på 10,6 mia. svenske kr., mens driftsresultatet, EBITDAR, med 974 mio. svenske kr. var et stykke over forventningerne ifølge SME Direkt på 796 mio. svenske kr.
For hele året måtte SAS dog notere et tab på 2218 svenske kr., men regner med overskud, når 2011 er omme.
Aktien faldt 1 pct. oven på regnskabet i kurs 20,30.
Efter børnlukketid onsdag tikker årsresultatet for 2010 hos Tryg ind. I morgen melder Danske Bank ud, hvordan sidste år formede sig.