En pæn afslutning på børserne i USA tirsdag og flotte stigninger på de asiatiske børser onsdag har lagt grundstenen til en god start for aktierne i Danmark.
"Vi åbner lidt højere, formentlig omkring 0,5-0,8 pct., og det er de amerikanske aktier, der trækker os op," siger Christian Blaabjerg, der er markedsstrateg hos Saxo Bank, til Direkt.
Han tilføjer, at meldingen om, at 10 store, amerikanske banker vil tilbagebetale deres TARP-funds har haft en beroligende effekt på markedet og fjernet frygten for en nedsmeltning af finanssystemet, også selvom det var ventet.
Store kursstigninger gav det dog ikke i banksektoren. Det var især de amerikanske teknologiaktier, der steg efter Texas Instruments uventede opjustering sent mandag aften.
Humøret var dog generelt godt nok til, at S&P 500 brød en vigtig trendkanal op opadgående retning. Modstandspunktet var ifølge Christian Blaabjerg på 940,31. Det niveau blev brudt med en stigning i S&P 500 på 0,4 pct. til 942,43.
"Lukker indekset igen over 940 onsdag, tror jeg godt, at vi kan forvente, at markedet stiger yderligere og tester nye niveauer i opadgående retning. Det næste modstandpunkt for S&P 500 er omkring niveau 1000," forklarer Christian Blaabjerg.
C20-indekset lukkede tirsdag 1,7 pct. højere i niveau 294,34 efter fremgang til godt halvdelen af indeksets aktier.
Især Danisco var tirsdag i medvind med en fremgang på 6,0 pct. til kurs 212. Det bragte ingrediens- og enzymaktien tæt på status quo for året, der startede i kurs 214,5.
Der vil formentlig fortsat være fokus på Vestas, der tirsdag steg med 4,4 pct. til kurs 391,5 efter at have vundet en ordre fra Dong Energy på samlet 51 megawatt til Polen.
"Ordrens størrelse er måske ikke så imponerende. Men det, der er allervigtigst er, at forholdet mellem DONG og Vestas kører, og det skaber mulighed for flere ordrer," sagde aktiestrateg hos Formuepleje, Stephen Rammer, til Direkt.
Endelig kan Carlsberg komme i søgelyset. Cazenove har onsdag gentaget anbefalingen 'outperform' af bryggeriets aktie. Finanshuset ser et kortsigtet potentiale på 10-15 pct.
Efter dansk børslukketid offentliggøres Feds Beige Book, som helt sikkert vil blive fulgt nøje af økonomerne. Noget af det, man vil se på, er ifølge Christian Blaabjerg om, banken Fed vurderer, at økonomien har set bunden, eller om den tager en lidt mere forsigtig holdning til de økonomiske tendenser.
Nyhedsbureauet Direkt