ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktier: USA kan ikke holde C20 oven vande

De danske aktieinvestorer valgte først at se mod vest ved åbningen på fondsbørsen i København onsdag.

Dermed fik det markant positive amerikanske aktiemarked tirsdag en positiv indvirkning på den danske åbning. Men investorerne vendte rundt på en tallerken på rekordtid og sendte aktierne sydpå i stedet.

C20-indekset åbner med en stigning på 1,56 pct. men lå efter 15 minutters handel med et fald på 0,8 pct. ti 336,40.

For bankernes vedkommende ser markedet fortsat en risiko for en ny krise i takt med det faldende amerikanske boligmarked øger nedskrivningerne. Især Bank of America vurderes at være i farezonen.

Danske Bank åbner med et fald på 1,2 pct. til 70,20 kr. Og Sydbank får barberet 0,7 pct. af kursen, som når 94,50 kr.

Bryggeri-aktier falder

På bryggerisiden står Carlsberg i skyggen af et negativt regnskab fra mastodonten Heineken. Det dårlige vejr i Europa ramte bryggerigigantens ølsalg i tredje kvartal, og bryggeriet venter derfor, at overskuddet for hele 2011 vil blive på niveau med 2010.

Carlsberg åbner med et minus på 1,9 pct. i 345,90 kr.

Danske Royal Unibrew har fremlagt regnskab og også her skuffer omsætningen. Til gengæld havde bryggeriet en uventet stærk indtjening, men en præcisering af forventningerne i negativ retning var alligevel uundgåelig.

"Usædvanligt dårligt vejr," lyder forklaringen også her krydret med forbrugertilbageholdenhed, specielt i Italien.

Royal Unibrew starter dagen med et kursfald på 8,4 pct. i 261 kr.

FLS kunne fra starten læne sig op ad et godt regnskab fra minegiganten BHP Billiton. Men udsigten til en aftagende global økonomi får FLS til at falde 0,2 pct. til 279 kr.

NKT står fortsat for skud oven på tirsdagens meget skuffende regnskab. Aktien faldet yderligere 3,2 pct. onsdag morgen til 177 kr. efter tirsdagens styrtdyk på knap 18 pct.

Koncernen ventes at måtte tage mod analytikerkorpsets nedjusteringer i de kommende dage oven på kommentarer som "tillidsbrud", "kæmpe skuffelse" og "kludder i biksen". Nordea har skåret en tredjedel af sit kursmål for NKT. Kursmålet er nu 210 kr.

Topdanmark lukkede tirsdag positivt trods en nedjustering efter første halvår. Men selv om forsikringsdriften var i top, vender investorerne tommelen ned onsdag med et fald i kursen på 2,3 pct. til 831 kr. også Tryg må tage mod lidt øretæver med et fald på 2,1 pct. til 274,60 kr.

Ritzau Finans

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis