Det danske aktiemarked har onsdag fået sat prop i den kurslæk, der satte sit præg på aktiemarkederne tirsdag.
C20 Cap-indekset ligger 0,3 pct. højere i 563,58 efter de første tyve minutters handel. Tirsdag faldt indekset 1,5 pct. Også SAS er sluppet hæderligt fra mødet med investorerne efter sit regnskab for andet kvartal.
Flyselskabet stiger 0,8 pct. til 12 kr. Bundlinjen blev rettet lidt op i kvartalet, der viste et underskud på 388 mio. skr. mod 734 mio. skr. i samme periode sidste år. Det var nogenlunde på niveau med analytikerforventningerne om et underskud på 344 mio. skr.
Analytiker skuffet
Sydbank-analytiker Jacob Pedersen vurderer dog, at resultatet ikke er så fint endda. Det skyldes, at SAS indtægtsfører 450 mio. skr. efter at have indgået en aftale, der forringer pensionsvilkårene for personalet.
Enhedsomkostningerne faldt med 10,6 pct., men renses der for pensionsindtægten er faldet i enhedsomkostninger i kvartalet kun 3,6 pct., og det er ikke nok, vurderer Jacob Pedersen, der havde ventet et større fald og ikke indregnet effekten fra pensionsindtægten.
Han mener på den baggrund, at aktiekursen burde falde, men det afhænger af, om markedet hæfter sig ved pensionsposten.
GN tilbage i plus
Blandt C20-aktierne har tirsdagens store taber, GN Store Nord, fået flippet mønten. Aktien stiger 2,3 pct. og råder dermed båd på en pæn bid af faldet på 4,3 pct. tirsdag.
Topdanmark ligger også pænt til med en stigning på 0,8 pct. til 146,1. JPMorgan har hævet sit kursmål for Topdanmark til 119,6 kr. fra 109,9 kr., hvilket dog fortsat kun berettiger til anbefalingen "undervægt".
JPMorgen har tillige set nærmere på FLSmidth, der uændret får en "overvægt"-anbefaling, mens kursmålet skæres til 338 fra 360. FLSmidth stiger 0,5 pct. til 268,2 kr. efter et fald tirsdag på 1,4 pct. til 267 kr.
Genmab genstarter
Genmab, der faldt 9 pct. tirsdag i forbindelse med en storaktionærs aktiesalg, er åbnet 1,2 pct. højere i 201,3 kr.
Biotekselskabet meddelte tirsdag aften, at teprotumumab (RG1507), et antistof udviklet af Genmab under samarbejdet med Roche, genstartes i klinisk udvikling i et fase 2 studie til behandling af patienter med aktiv thyroid øjensygdom.
Under samarbejdet med Roche vil Genmab modtage milepæls- samt royaltybetalinger for succesfulde produkter.
B&O falder
Bang & Olufsen falder 1 pct. til 51,5 kr. Berlingske Business skriver, at topchef Tue Mantonis forsøg på at forvandle selskabet er kommet under internt pres.
Koncernens fælles tillidsrepræsentant siger til avisen, at det kniber med at bevare troen på fremtiden.
/ritzau/FINANS