Det danske aktiemarked ventes mandag at starte dagen tæt på fredagens niveau, måske med en lille pil ned, efter at japanske nøgletal mandag vise en skuffende udvikling i væksten i andet kvartal.
C20 faldt fredag 0,6 pct. til niveau 489,16, men steg over ugen dog en smule fra 486,03 fredagen før. De europæiske aktiefutures peger på marginale fald fra åbningen mandag, blandt andet indikeres det britiske FTSE 100 til et fald på 0,3 pct.
"Markedet ser ud til at skulle åbne stille og roligt omkring fladt i forhold til fredagens lukkeniveau. Det asiatiske marked har vist en lidt uensartet udvikling, selvom USA kom stærkt tilbage i fredag efter en slutspurt den sidste time. Japanske BNP-tal skuffede lidt her til morgen, men det er ikke rigtigt noget, der har ødelagt stemningen derude. Der er mere fokus på hvad vi kan vente af stimulans fra centralbankerne," siger aktiehandler Martin Munk fra Jyske Bank til Ritzau Finans.
Italien holder mandag en auktion over 1-årige italienske statsobligationer for 8 mia. euro. Herudover samler interessen sig om ugens regnskabsaktuelle selskaber, hvor de store er Mærsk, Tryg, Coloplast, FLSmidth, Carlsberg, Novozymes og Bang & Olufsen. "Festen" begynder tirsdag og varer til og med torsdag.
"Der vil begynde at komme fokus på de regnskabsaktuelle selskaber, blandt andet fra Mærsk tirsdag. Det kan give nogle positionsjusteringer i aktien forud herfor. Selv tror vi, der kommer et rigtigt fint regnskab, specielt fra Maersk Line, som vi venter har lavet en turnaround til et stort overskud i andet kvartal fra et underskudsgivende første kvartal," siger Martin Munk.
Analytikerne venter, at Maersk Line for andet kvartal har opnået et overskud på 2228 mio. kr., ifølge medianen i et estimat fra SME Direkt. I første kvartal tabte Maersk Line 3402 mio. kr.
Den indiske vindmølleproducent Suzlon Energy kommer kl. 10.30 med regnskab for første regnskabskvartal, der sluttede med udgangen af juni. Det kan giver lidt opmærksomhed om Vestas, der fredag steg 1,8 pct. til kurs 29,29.
Novozymes kan fortsat være i fokus, efter at FN i sidste uge opfordrede USA til en midlertidig suspension af landets program for biobrændstof.
Tørken har sendt majspriserne til vejrs, og suspenderes biobrændstofprogrammet vil flere afgrøder kanaliseres over i fødevarer og foder. Novozymes, der laver enzymer til produktion af bioethanol, faldt fredag 3,4 pct. til kurs 147,8.
Brøndby IF nåede fredag ikke at blive handlet, efter at selskabet kort før lukketid meddelte, at den vil forsøge at rejse omkring 21,5 mio. kr. via et aktiesalg til en støtteforening under Brøndby Support. Forinden var aktien faldet 3,4 pct. til kurs 11,3.
SAS kan endvidere komme i søgelyset efter en artikel i Berlingske Tidende, der skriver, at Lufthansa ikke er interesseret i selskabet, og at et tidligere direktionsmedlem i SAS tror, at de statslige ejere kan blive tvunget til at skyde flere penge ind. SAS-aktien lukkede fredag uændret i kurs 5,25.
/ritzau/FINANS