Det danske aktiemarked er fredag åbnet marginalt negativt, men efter små 10 minutters handel har ingen af de 20 aktier i C20 Cap rykket sig mere end 1 pct.
Tryg skiller sig positivt ud efter opjusterede kursmål for aktien fra flere finanshuse. C20 Cap-indekset ligger ved 9.15-tiden 0,3 pct. lavere i 628,59 påvirket af den fortsat fastlåste politiske situation i USA om budgetterne og gældsloftet.
Den delvise nedlukning af det amerikanske statsapparat har fået den konsekvens, at offentliggørelsen af den amerikanske beskæftigelsesrapport for september, som skulle have været offentliggjort fredag, er udskudt på ubestemt tid.
"Der er ikke kommet nyheder ud om situationen vedrørende de amerikanske budgetforhandlinger. Intet nyt plejer at være godt nyt, men aktiemarkedet tolker det ikke helt i den retning," skrev seniorstrateg Henrik Drusebjerg fra Nordea i en kommentar før børsåbningen.
Tryg viser gode takter fra morgenstunden med en stigning på 0,7 pct. til 518 kr. forud for næste uges regnskab fra forsikringskoncernen. Handelsbanken har hævet kursmålet for aktien til 500 kr. fra tidligere 480 kr. Hos Nordea er kursmålet for Tryg endvidere løftet til 575 kr. fra 560 kr.
Vestas ligger i bunden af C20 med et fald på 0,9 pct. til 147,5 kr. - uden bagvedliggende nyheder. Novo stiger derimod 0,2 pct. til 916,5 kr. Selskabets konkurrent Eli Lilly skuffede på sin kapitalmarkedsdag aktionærerne, og aktien faldt torsdag 3,4 pct., efter at den store kurstrigger i form af head-to-head data for Lillys Dulaglutid med Novos Victoza udeblev.
Danske Bank falder 0,4 pct. til 122,5 kr., selv om det amerikanske børshus JPMorgan har løftet kursmålet for aktien til 157 kr. fra 140 kr.
SAS ligger desuden 1,4 pct. højere i 21,6 kr. Konkurrenten Norwegian oplevede i september en trafikvækst på 30 pct. målt på antal fløjne passagerkilometer (RPK). Yielden, billetprisen per fløjne passagerkilomenter, faldt derimod 13 pct. Begge tal er påvirket blandt andet af åbningen af lange ruter til USA og Asien. SAS kommer med sine trafiktal for september på mandag.
/ritzau/FINANS