De amerikanske aktiebørser har startet fredagen - og dermed april - med fald, efter at offentliggørelsen af den månedlige jobrapport fra USA ikke formåede at ændre den negative stemning, der på forhånd havde forplantet sig til de amerikanske aktiefutures fra de sure europæiske finansmarkeder.
Få minutter efter handelssessionens start ligger det brede S&P 500-indeks til et fald på 0,6 pct. til 2048,09, efter at jobrapporten for marts havde vist en jobskabelse på 215.000 uden for landbruget mod et ventet niveau på 205.000. Dow Jones falder desuden 0,6 pct. og Nasdaq-indekset med 0,7 pct.
Begejstret for Tesla
Investorerne viser imidlertid stor begejstring for elbilsproducenten Tesla, der er åbnet 6,3 pct. højere efter præsentationen torsdag aften af sin nye Model 3, som er noget billigere end sine forgængere og ifølge ledelsen allerede har givet overraskende mange ordre.
Der er derimod ikke den store tilfredshed at spore med de tal, som telefonselskabet Blackberry er kommet med. Blackberrys omsætning faldt i fjerde kvartal, der dækker december-februar, til 464 mio. dollar, hvilket var omkring 200 mio. dollar lavere end i samme periode året før.
Udviklingen var svagere end ventet, da aktieanalytikere adspurgt af Bloomberg havde regnet med en omsætning på 561,8 mio. dollar i kvartalet. I den indledende handel er aktien i Blackberry faldet 8,4 pct.
/ritzau/FINANS