TDC ligger efter sin indkøbstur i Norge i bunden af C20 Cap mandag middag, hvor bevægelserne ellers er små.
Eliteindekset, der særligt bliver trukket ned af televirksomheden, er i et lille minus på 0,1 pct. i 809,68 klokken 11.20.
TDC fortalte mandag morgen, at selskabet køber det norske kabel-tv-selskab Get. Opkøbsplanerne tynger TDC-aktien til bunds med et kursfald på 7,1 pct. til 43,12 kr.
- For de langsigtede aktionærer tror jeg godt, man kan se, at det her var en nødvendighed. Men de kortsigtede investorer vil nok være forfærdede over, at TDC som udbyttehistorie bliver forstyrret, og at selskabet ikke længere udbetaler suverænt de højeste udbytter i Europa, men nu mere bare et udbytte på linje med andre teleselskaber, vurderer analytiker i Sydbank Morten Imsgard.
I den modsatte ende af indekset ligger Carlsberg, der er steget i den første del af mandagens handel. Bryggeriet nyder godt af spekulationer om opkøb i bryggeribranchen.
I weekenden afviste Heineken en tilnærmelse fra Sabmiller, og det kan få investorerne til at spekulere i, om Carlsberg nu bliver et opkøbsmål - selvom fondsejerskabet umiddelbart er en stor forhindring for et salg. Ikke desto mindre begyndte Carlsberg-aktien dagen 2,4 pct. højere i 548,50. Gevinsten er ved middagstid skrumpet til 1,1 pct. til 541,50 kr.
Lige over ligger Danske Bank, der har fået sin anbefaling hos Deutsche Bank hævet til "køb" fra "hold". Kursmålet øges samtidig til 185 kr. fra 160 kr. og sender aktien op med 1,2 pct. til 163,40 kr.
Novo Nordisk, der var fredagens højdespringer, efter at vægttabsmidlet Saxenda blev anbefalet til godkendelse af et ekspertpanel under de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, er igen med i toppen af C20 mandag med en lille stigning på 0,4 pct. til 275,20 kr.
Uden for C20 har svenske Handelsbanken løftet sin anbefaling af Ringkjøbing Landbobank fra "akkumuler" til "køb". Samtidig bliver kursmålet løftet til 1382 kr. fra tidligere 1298 kr. Den primære årsag til anbefalingsløftet er udsigten til større udbytter, skriver Handelsbanken i et analysenotat. Efter nyheden stiger Ringkjøbing Landbobanks aktie 0,5 pct. til 1149,00 kr.
/ritzau/FINANS