En serie svage regnskaber satte onsdag et negativt aftryk på de europæiske aktiebørser. Det paneuropæiske Europa Stoxx 600 endte med at falde med 0,4 pct. efter skuffelser fra blandt andre Bayer og Heineken.
Herhjemme gjorde Novozymes sig desuden uheldigt bemærket med endnu en nedjustering, der udløste det største fald blandt de 600 største europæiske selskaber. Samlet bakkede Novozymes med 11,2 pct.
I Tyskland faldt Bayer noget mere afmålt med 1,4 pct. efter sit kvartalsregnskab, der viste svaghedstegn i to ud af tre divisioner.
Også Carlsbergs store rival Heineken og finske Huhtamäki, der konkurrerer med danske Hartmann på markedet for æggebakker, led i onsdagens handel efter deres regnskaber. Huhtamäki faldt 9 pct., og Heineken bakkede med 3,9 pct.
Håbet på opjustering
For Heineken er det muligvis, det, der ikke stod i kvartalsmeddelelsen, som har skuffet investorerne mest.
"Jeg tror, at nogle investorer håbede på, at Heineken ville opjustere, og det skete ikke," siger bryggerianalytiker Trevor Stirling til Bloomberg News.
I London var der fald i flere mineselskaber. Værst gik det Antofagasta, der bakkede lige over 3 pct., efter at selskabet varslede en kobberproduktion i 2016 i den nedre ende af sit forventningsinterval på 710.000 til 740.000 ton.
Desuden ventes en endnu lavere produktion næste år, hvor den ventes at lande i intervallet 685.000 til 710.000 ton.
Største fald i Paris gik til it-konsulenthuset Capgemini, og også her var det regnskabet, der skuffede. En mindre salgsnedgang i tredje kvartal blev mødt med et kursfald på over 7 pct.
Blandt de positive islæt på de europæiske aktiemarkeder var Logitech - kendt for tastaturer og mus til computere. Aktien steg med i underkanten af 17 pct. efter offentliggørelsen af et stærkt kvartalsregnskab.
/ritzau/FINANS