Det blev til endnu en rekord for det danske C20-indeks på en mandag, hvor Danske Bank chokerede alle ved at fyre Eivind Kolding som topchef, og hvor den tidligere amerikanske finansminister Lawrence Summers afskrev sig selv som USA's næste centralbankchef.
På obligationsmarkedet faldt renterne markant ved udsigten til, at det ikke blive høgen Summers, der bliver sat til at vogte pengepolitikken.
C20 Cap-indekset lukkede 0,9 pct. højere i niveau 627,21.
"Generelt er der en god stemning, hvilket ikke mindst skyldes meldingen om, at Lawrence Summers har trukket sit kandidatur til stillingen som ny chef for Federal Reserve. Der er ingen tvivl om, at hovedparten af markedsdeltagerne ønsker Janet Yellen som ny centralbankchef, og selvom intet endnu er sikkert, er sandsynligheden for, at det bliver hende, øget ganske betragteligt," forklarer Ole Kjær Jensen, der er afdelingschef i Sydbank, til Ritzau Finans.
Den positive reaktion på meldingen fra Summers, skylds ikke mindst, at flere mener, at han ville have ført en mere stram og mindre vækstvenlig pengepolitik end den nuværende linje.
Danske Bank steg mest C20-regi med 3,5 pct. til 120,5 kr. I første omgang faldt aktien på meldingen om, at Thomas F. Borgen overtager efter Eivind Kolding.
"Jeg synes, at det er en højest overraskende melding. Men den har afstedkommet en pæn interesse for Danske Banks aktie, og markedsdeltagerne synes tilsyneladende, at det er positivt, at man får en erfaren bankmand på posten," siger Ole Kjær Jensen.
Novo Nordisk steg 1,5 pct. til 144,5 kr., efter Barclays løftede sin anbefaling af medicinalaktien til "overvægt".
Uden for C20 steg SAS 12,4 pct. til 18,2 kr., efter at kreditvurderingsbureauet Moody’s hævede udsigterne for sin vurdering af SAS’ gæld.
De danske obligationsrenter vendte straks fra morgenstuden snuden nedad, og da eftermiddagen bød på amerikanske nøgletal, som var lidt skuffende, blev den tendens kun udbygget, som dagen skred frem.
Den primære årsag til investorernes fornyede lyst til at placere deres penge i statsobligationer hang sammen med en mindsket frygt for, at den næste centralbankchef i USA vil føre en strengere linje.
De amerikanske obligationer fik et pæn løft af meldingen fra Summers, og det smittede af herhjemme, hvor den 10-årige rente faldt 4 basispoint til 2,08 pct.
Et lidt skuffende tal for erhvervstilliden i New York-regionen og industriproduktionen i USA bidrog yderligere til faldende renter.
På obligationsmarkedet faldt renterne markant ved udsigten til, at det ikke blive høgen Summers, der bliver sat til at vogte pengepolitikken.
C20 Cap-indekset lukkede 0,9 pct. højere i niveau 627,21.
"Generelt er der en god stemning, hvilket ikke mindst skyldes meldingen om, at Lawrence Summers har trukket sit kandidatur til stillingen som ny chef for Federal Reserve. Der er ingen tvivl om, at hovedparten af markedsdeltagerne ønsker Janet Yellen som ny centralbankchef, og selvom intet endnu er sikkert, er sandsynligheden for, at det bliver hende, øget ganske betragteligt," forklarer Ole Kjær Jensen, der er afdelingschef i Sydbank, til Ritzau Finans.
Den positive reaktion på meldingen fra Summers, skylds ikke mindst, at flere mener, at han ville have ført en mere stram og mindre vækstvenlig pengepolitik end den nuværende linje.
Danske Bank steg mest C20-regi med 3,5 pct. til 120,5 kr. I første omgang faldt aktien på meldingen om, at Thomas F. Borgen overtager efter Eivind Kolding.
"Jeg synes, at det er en højest overraskende melding. Men den har afstedkommet en pæn interesse for Danske Banks aktie, og markedsdeltagerne synes tilsyneladende, at det er positivt, at man får en erfaren bankmand på posten," siger Ole Kjær Jensen.
Novo Nordisk steg 1,5 pct. til 144,5 kr., efter Barclays løftede sin anbefaling af medicinalaktien til "overvægt".
Uden for C20 steg SAS 12,4 pct. til 18,2 kr., efter at kreditvurderingsbureauet Moody’s hævede udsigterne for sin vurdering af SAS’ gæld.
De danske obligationsrenter vendte straks fra morgenstuden snuden nedad, og da eftermiddagen bød på amerikanske nøgletal, som var lidt skuffende, blev den tendens kun udbygget, som dagen skred frem.
Den primære årsag til investorernes fornyede lyst til at placere deres penge i statsobligationer hang sammen med en mindsket frygt for, at den næste centralbankchef i USA vil føre en strengere linje.
De amerikanske obligationer fik et pæn løft af meldingen fra Summers, og det smittede af herhjemme, hvor den 10-årige rente faldt 4 basispoint til 2,08 pct.
Et lidt skuffende tal for erhvervstilliden i New York-regionen og industriproduktionen i USA bidrog yderligere til faldende renter.
