Danske og europæiske aktier er torsdag middag fortsat suget ned i den globale nyhedssump - med nedjusterede økonomiske estimater fra Verdensbanken og en styrket yen, der har presset det japanske Nikkei-indeks 6,4 pct. tilbage.
Med 19 af 20 eliteaktier i minus ligger det danske toneangivende aktieindeks C20 Cap i 556,92 svarende til et fald på 1,2 pct. i forhold til onsdagens lukkeniveau. Og et tilsvarende billede tegner sig for de toneangivende udenlandske indeks med fald på 1,2 pct. i Paris til 1,9 pct. for DAX i Frankfurt.
Men i det mindste er der - for de danske aktiers vedkommende - tale om en svag forbedring i forhold til niveauet på 555,70 ved åbningen af det danske aktiemarked.
"Det er Japan, der presser, og så fik vi nedjusteringen fra verdensbanken, som peger mod, at væksten nu bliver lavere i 2013 end i 2012," konstaterer afdelingschef i Sydbank, Ole Kjær Jensen.
Han peger mere generelt på pres fra den permanente usikkerhed i forbindelse centralbankernes nedskalering af pengepolitiske stimuli.
"Men nu ser vi frem mod mødet i den amerikanske centralbank i næste uge. Måske vil den berolige markedet," funderer Ole Kjær Jensen.
Mere akut er markedets fokus på eftermiddagens tal for den amerikanske detailomsætning i maj, som ifølge Bloomberg News ventes at vise en positiv udvikling på 0,4 pct.
Ole Kjær Jensen ser ikke torsdagens tilbageslag i aktiemarkedet som en ny tendens.
"Aktierne er steget meget over det seneste med flere rekorder i S&P, DAX og herhjemme. Så det aktuelle fald er mere et signal om, at vi ikke bare kan læne os tilbage og vente fortsatte stigninger hver dag. Men markedet er fortsat på vej op, og dagens korrektion er bare et bevis på, at det ikke kun er en dans på roser - men måske også en mulighed for at foretage nogle fornuftige køb," siger Ole Kjær Jensen.
I toppen af C20 Cap-indekset ligger Vestas med dagens eneste stigning, som er på 0,8 pct. til 72,75 kr. Vestas har torsdag formiddag offentliggjort en ordre på 42 MW til Kroatien. Vestas skal levere 14 V90-3,0 MW-møller fra første kvartal næste år.
Høreapparat-koncernen William Demant ligger på indeksets andenplads med et kursfald på 0,1 pct. til 461,30 kr.
Men ellers er det industri- og finansaktierne, der trækker mest ned i det europæiske marked. I København falder Danske Bank 1,6 pct. til 108,70 kr., Nordea falder 1,7 pct. til 66,05 kr., og Jyske Bank mister 1,3 pct. til 214 kr.
Blandt de internationale ærgrelser spirer enkelte danske selskabsspecifikke nyheder:
Nordea har endelig indfriet langvarige forlydender om salg af sine polske aktiviteter inden for bank-, livsforsikrings- og finansieringsaktiviteter til PKO Bank Polski for 694 mio. euro, svarende til ca. 5,2 mia. kr. Men den ventede nyhed evner ikke at holde bankaktien fri af den generelle negative tendens for finansaktierne.
Lundbeck får sænket sit kursmål med 10 kr. til 110 kr. hos Jyske Bank, og aktien falder 1,3 pct. til 102,80 kr.
Blandt de øvrige C20-aktier vil der torsdag være fokus på Novo Nordisk, som torsdag aften præsenterer data vedrørende Victoza på en workshop i USA om bugspytkirtelbetændelse og -kræft hos diabetikere.
Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, er også til stede på workshoppen. FDA meddelte i marts, at deltagelsen er del af en undersøgelse af en forskergruppes ikke-offentliggjorte fund, der kan antyde en sammenhæng mellem inkretinlægemidler, som Novos Victoza, og udvikling af bugspytkirtelkræft.
FDA har ikke draget nogen nye konklusioner i forhold til lægemidlernes sikkerhed. Novo-aktien falder 1,2 pct. til 926,50 kr.
SAS, der præsenterede kvartalsregnskab onsdag, falder yderligere 4,4 pct. til 10,80 kr. efter et fald på 5 pct. onsdag.
Regnskabet var sløret af en engangsindtægt på pensionsreformen, og korrigeret herfor var det generelt skuffende læsning. ABG Sundal Collier har dog fundet anledning til at hæve kurmålet for aktien til 8,61 kr. fra 6,67 kr., mens anbefalingen er uændret "sælg".
Handelsbanken har desuden løftet sit kursmål for SAS til 10 skr. fra tidligere 9 skr.
Københavns Lufthavne har offentliggjort passagerstatistik for maj. Passagertallet steg 6,6 pct. forhold til samme måned sidste år. I alt 2.149.697 passagerer rejste til, fra eller gennem lufthavnen i maj, hvilket er rekord for denne måned.
TK Development har solgt projektet Barnaby Gate i Stockholm til en fond administreret af Cordea Savillis. Projektet er på 20.000 kvadratmeter, består af 12-14 enheder og har en udlejningsprocent på 73 i forhold til indgåede lejemål. Aktien stiger 1,2 pct. til 8,30 kr.
/ritzau/FINANS