ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktier: Store fald i EU med skandinaviske lyspunkter

De europæiske aktiemarkeder lukkede overvejende klædt i rødt og fortsatte dermed de foregående fire dages fald.

Det brede europæiske aktieindeks Stoxx 600 lykkedes dog at slutte uændret fra onsdag i underkanten af indeks 284 - omkring 10 point (3,4 pct.) fra torsdag i sidste uge.

Blandt de mest faldende aktier i Stoxx 600 var Sonova-aktien, der konkurrerer med William Demant Holding og GN Store Nord.

Sonova offentliggjorde onsdag, at selskabet skal betale 7,25 mio. dollar i erstatning til en amerikansk kunde, hvis Cochlear-implantat gik i stykker. Implantatet var del af en produktserie, der blev trukket af markedet i 2006. Torsdag faldt Sonovas aktier videre og fortsatte onsdagens tendens. Torsdag var faldet 7,1 pct. til 96,45 sfr.

Finske Nokia havde det endnu mere elendigt og placerede sig på tredjesidstepladsen med et fald på 8,3 pct. til 2,42 euro. efter et regnskab for første kvartal viste et tab på 2 eurocent pr. aktie og en markant lavere omsætning end ventet med 5,9 mia. euro mod 6,5 mia. euro ventet.

Læs også:Fundamentet vakler under Nokias sidste bastion

Glædeligt med skandinaviske øjne var det, at Modern Time Group i Stockholm sluttede øverst blandt de 600 store europæiske aktier. Aktien steg mere end 8 pct. til 262,60 skr. på et regnskab, der lå højere end forventningerne og forventningerne til hele året blev fastholdt.

Vore norske frænder kunne også glæde sig torsdag. Norwegian Air Shuttle, der dog ikke er med i Stoxx 600, endte 18 pct. højere i 260 nkr. i Oslo efter et stærkt regnskab, der slog forventningerne både til omsætning og indtjening.

Selskabet meddelte også, at kun 4 pct. af brændstofudgifterne for 2013 er hedged, hvilket med det seneste olieprisfald, vil gavne indtjeningen. SAS må græmmes. Markedsværdien er nu 9,2 mia. nkr. (9 mia. kr.), mens SAS har en markedsværdi på 4 mia. skr. (3,5 mia. kr.) 



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis