ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktier: Stimen kan fortsætte

Stimen af rekorder og stigninger på det danske aktiemarked er allerede imponerende, og det er absolut ikke umuligt at fremgangen fortsætter torsdag.

På Wall Street lukkede de toneangivende indeks stort set i status quo i forhold til niveauet ved dansk børslukketid onsdag, så det tegner til en neutral åbning, og muligvis endda stigninger, hvis det flasker sig for nogle af de danske sværvægtere, herunder A.P Møller - Mærsk.

Mærsk-aktien er genstand for en lang række positive justeringer blandt analytikere, efter salget af aktier i Dansk Supermarked Gruppen med en gevinst på omkring 14 mia. kr.

Senest har det norske finanshus ABG Sundal Collier løftet kursmålet for B-aktien i Mærsk med 10.000 kr. til 70.000. Det er et stykke over slutkursen onsdag, hvor aktien steg 0,4 pct. til 62.550 kr.

C20 Cap-indekset steg onsdag 0,3 pct. højere i 708,97. Det var den 11. stigning i træk, og den niende rekord i træk.

Vestas

Vestas vendte snuden ned, efter 10 stigninger på stribe. Også Vestas er blevet opjusteret over en bred kam af analytikerne efter selskabets mandag aften løftede forventningerne til de frie pengestrømme. Aktien faldt onsdag 2 pct. til 193,5 kr.

Novo-rivalen Astrazeneca har onsdag fået grønt lys til markedsføring af diabetespillen Dapagliflozin under navnet Farxiga i USA. Pillen bliver den anden i en ny klasse af lægemidler. Den første pille i samme klasse, Invokana fra Johnson & Johnson, har foreløbigt fået en god modtagelse i USA. Novo steg onsdag 0,6 pct. til 207,8 kr.

Chr. Hansen, der har haft en svær uge med fald alle de tre første børsdage, har fået hævet kursmålet med 15 kr. til 225 hos Berenberg. Chr. Hansen leverer regnskab på onsdag. Anbefalingen er uændret "hold". Aktien i Chr. Hansen faldt onsdag 0,7 pct. til 206 kr.

SAS-forhandlinger

Blandt sidepapirerne kan der torsdag komme fokus på SAS. Ifølge branchesitet Check-in.dk kan der gå noget tid endnu inden Swissport vil indlede forhandler om dannelse af et joint venture med det skandinaviske flyselskabs ground handling-selskab. SAS steg onsdag 6,9 pct. til 15,6 kr. Der kommer trafiktal fra SAS fredag.

Roblon er regnskabsaktuel tordag, og vil efter alt at dømme kunne fremvise et overskud før skat på 50-52 mio. kr. ud af en omsætning på 267 mio. kr., når selskabet torsdag offentliggør regnskab for det forskudte regnskabsår 2012/13. Det er i hvert fald de foreløbige tal, som selskabet oplyste i slutningen af november, da årsforventningerne blev løftet.

Harboes Bryggeri har øget beholdningen af egne aktier til 10,69 pct. af aktiekapitalen. Det skete efter køb af aktier fra LD. Bryggeriets aktie sluttede onsdag 2,3 pct. højere i 88 kr.

/ritzau/FINANS

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis