ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktier: Stille julehandel med små kursløft

En mat julestemning på de globale fondsbørser blev løftet kort inden tirsdagens markedslukning, efter en omgang blandede nøgletal fra den amerikanske økonomi, hvor industriproduktionen overraskede positivt. C20-indekset lukkede med en marginal kursfremgang på 0,1 pct. til 331,53.

"Et begrænset nyhedsflow og en begrænset aktivitet indikerede, at vi er sidst på året, og at den stille julehandel er ved at tage over," siger Ole Skov seniordealer fra Sydbank til RB-Børsen og fortsætter:

"I tirsdagens handel leverede Flugger en solid regnskabspræsentation, der bød på en opjustering og udsigt til bedre tider, mens Vestas-aktien var i fokus og vendte minus til plus i den sene handel. Vi ser frem mod onsdagens nøgletal og Fed-møde, samt Daniscos halvårsregnskab."

Danske bank lukker højere efter hævet anbefaling

Danske Bank lukkede 0,5 pct. højere i kurs 111,8, efter at finanshuset Citigroup hævede sin anbefaling på aktien til "køb" fra "hold".

Banksektoren fik også inspiration fra Tyskland, hvor Deutsche Bank nu venter et betydeligt fald i udlånstabene i 2010. Det udtalte risikochef Hugo Banziger ifølge Bloomberg News.

Yderligere offentliggjorde Deutsche Bank mandag aften, at den venter et overskud på rekordstore 10 mia. euro i 2011, hvilket skal hentes hjem med øgede indtjening fra erhvervsbank- og investeringsbankaktiviteterne, samt en udvidelse i Asien.

Danisco fortsætter opad

Danisco steg 0,1 pct. til kurs 339,5, efter mandagens solide stigning på knap 5 pct., samt SEB's gentagne købsanbefaling. Danisco er onsdag aktuel med regnskab for andet kvartal, og investorerne har sat næsen op efter en positiv overraskelse.

Novo Nordisk faldt 0,6 pct. til kurs 332. Sydbank fremlagde opdatering for Novo-aktien i lyset af victoza-problematikken, hvor analytiker Rune Majlund Dahl ændrede forventningerne til de mulige udfald af FDA-tilbagemeldingen.

"Vi ser nu størst sandsynlighed for en direkte godkendelse og ikke som tidligere, at FDA stiller krav om genindsendelse af data før en godkendelse. Det giver efter vores vurdering ikke længere mening med to eller seks måneders yderligere behandlingstid," vurderer Rune Majlund Dahl, som gentager sin neutral-anbefaling på aktien.

Yderligere fremlagde den amerikanske medicinalkonkurrent Eli Lilly positive resultater i et head-to-head studie, hvor virksomheden sammenlignede den langtidsvirkende Byetta (Lar) mod den nuværende Byetta.

Blus under Vestas

Vestas steg 1,3 pct. til kurs 323. Den danske vindmøllegigant har endnu ikke fået afsluttet den amerikanske ordre på 252 MW, da Galloo Island Wind Farm ikke når at blive myndighedsgodkendt inden årets udgang.

Det skriver lokalavisen Watertown Daily Times på sin hjemmeside. Avisen afslutter at projektet skal være 5 pct. færdiggjort inden udgangen af 2010 for at få offentlig støtte, og at selskabet derfor, ikke kun af den grund, har mistet muligheden for støtten.

Flugger lukkede 2,8 pct. højere i kurs 401, efter at malings- og træbeskyttelsesproducenten hævede forventningerne i sit halvårsregnskab. Flugger opjusterede 2009-forventningerne markant, hvor omsætningsfaldet blev reduceret til 6-7 pct. fra tidligere ventet fald på 14 pct. Driften (EBIT) ventes at stige til 100 mio. kr. i helåret 2009/10 fra 56,1 mio. kr.

Den russiske ølproduktion steg i november 4,2 pct. i forhold til oktober og 3,7 pct. sammenlignet med november 2008. Carlsberg, som henter en stor del af indtjeningen i Østeuropa inklusiv Rusland, lukkede 0,1 pct. højere i kurs 390,5.

Kilde: RB-Børsen

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis