ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktier: Stille dag med positivt fortegn

Det danske aktiemarked ligger fredag middag stille og roligt i positivt territorium. C20-indekset ligger 0,5 pct. højere i 375,77.

"Der er ikke meget spræl i markedet fredag. Der er meget lidt interesse, men lidt positiv opmærksomhed på bankerne, DSV og Vestas," siger afdelingschef i Sydbank Ole Kjær Jensen til Ritzau Finans.

Der kan dog komme lidt sving i markedet i eftermiddag, når der er udløb af derivater på flere markeder, i blandt andet Tyskland og i aften i USA.

"Det kan være der nogen, der har interesse i at holde markedet nede," vurderer Ole Kjær Jensen.

Den tyske energikoncern Eon lancerede torsdag et gigantisk investeringsprogram på 7 mia. euro til investering i vedvarende energiprojekter, herunder specifikt tre nye offshore vindmølleparker i Tyskland, Sverige og Storbritannien. Det er særdeles godt nyt for Vestas, som kommer til at levere møllerne til to af de pågældende vindmølleparker.

Selvom Vestas allerede i oktober fortalte, at det havde indgået en aftale med Eon på 89 offshore møller, uden at specificere projekterne, udover at der var tale om projekter i Sverige og Storbritannien, ligger aktien 4,1 pct. højere i kurs 66,6.

"Om Vestas-aktien ligger 64 eller 66 kan næsten være ligegyldigt," lyder det dog fra Sydbank-chefen.

DSV ligger i 99,9 kr. - 3,1 pct. højere.

Barclays har starter dækning med "overvægt", så det giver nok lidt opmærksomhed.

Carlsberg er upåvirket af, at selskabets delejede kinesiske bryggeri Chongqing er faldet syv dage i træk med 10 pct. - den maksimalt tilladte grænse. Carlsberg handler i 397 kr. - 0,6 pct. højere.

Bankerne ligger højere uden nogen markedsmæssige nyheder. Danske Bank handler i 73,35 kr. - 1,3 pct. højere, mens Sydbank topper C20 med en stigning på 4,1 pct. til 90,60 kr.

Danske Bank faldt dog en smule tilbage efter dårlige væksttal fra bankens mareridt - Irland. De irske BNP-tal var dårligere end ventet end ventet. De faldt 1,9 pct., der var ventet et fald på 0,5 pct.

TDC er bundprop i indekset fredag middag med et fald på 0,6 pct. til 45,87. Danske Markets har nedjusteret aktien til "hold".

Uden for indekset ligger Nordea 1,9 pct. højere i 41,73 kr. og Jyske Bank stiger ligeledes 1,9 pct. til 147 kr. Begge aktier træder fra mandag igen ind i C20-indekset.

Rockwool-akien stiger efter et par anbefalinger, der trækker hver sin vej. Goldman Sachs er positive, mens SEB er negative og nedjusterer.

"Man kan sige markedet vurderer Goldman med større vægt end SEB," siger Ole Kjær Jensen, da Rockwool B ligger 3,6 pct. højere i 469,40.

Neurosearch er ved at frasælge NSdiscovery til ledende medarbejdere fra selskabet og storaktionæren, den amerikanske hedgefond Porter Orlin, har øget til over 10 pct. af selskabet.

/Ritzau Finans/

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis