De europæiske aktieindeksfutures ligger mandag morgen med stigninger på 1,2-1,6 pct., og det danske aktiemarked ventes at følge trop efter internationale opkøbsnyheder.
Vestas kan fortsat få noget opmærksomhed efter sidste uges fremgang og efter en sænket anbefaling til den spanske konkurrent Gamesa. C20-indekset lukkede fredag 2,3 pct. højere i 461,97.
"Vi venter at åbne med stigninger efter nyheden om, at AT&T vil købe T-Mobile USA for 39 mia. dollar. Japan har til gengæld lukket, så der er ikke nogen indikationer fra den kant. Men det ser ud til, at bekymringerne over atomkraftværkerne i Japan og urolighederne i Libyen er aftaget, hvilket også understøtter fremgangen," siger aktiehandler Tina Georgi til Ritzau Finans og fortsætter:
"Enhver nyhed, som kommer fra Japan og Libyen, kan dog påvirke stemningen negativt. Der er ikke de store selskabsspecifikke nyheder, men kl. 15 får vi tal for salg af eksisterende boliger fra USA. Fremgangen på det danske aktiemarked forventes ikke at blive lige så stor som i fredags, hvor aflysningen af ISS' børsnotering understøttede aktiemarkedet, idet penge blev brugt til at købe aktier," siger Tina Georgi.
Vestas i vælten
Den danske vindmølleproducent Vestas lukkede fredag 4,3 pct. højere i kurs 208 efter annonceringen af en mexicansk vindmølleordre.
Mandag er anbefalingen på den spanske konkurrent Gamesa blevet sænket til "undervægt" fra tidligere "ligevægt" af analytikerne i finanshuset Morgan Stanley.
Den hollandske bryggerigigant Heineken fordobler tredje fase af sit aktietilbagekøbsoprogram fra 150 mio. euro til 300 mio. euro.
Aktierne vil blive anvendt som betaling for købet af mexicanske Femsa, der blev gennemført i slutningen april sidste år. Carlsberg steg fredag 1,0 pct. til kurs 553.
Bryggerikoncernen Royal Unibrew har gennemført sammenlægningen med den polske bryggerigruppe Van Pur.
Dels sammenlægning af Van Pur og Royal Unibrew Polska med bryggerierne i Lomza og i Jedrzejow, dels overdragelsen af Royal Unibrews andel af bryggeriet Browary Lubelskie Perla. Van Pur bliver det fremtidige selskab med Royal Unibrew som 20 pct. aktionær.
Efter sammenlægningen med Royal Unibrew Polska vil Van Pur være det fjerdestørste bryggeri i Polen med en markedsandel på ca. 7 pct., en væsentlig eksport og en samlet volumen på ca. 3,3 mio. hl årligt. Royal Unibrew steg fredag 3,0 pct. til kurs 346,5.
Det likviditetspressede selskab Green Wind Energy, der igennem nogen tid har kæmpet for at få en rekonstruktion af selskabet på plads, oplyste søndag, at der er indgået præliminære aftaler med ekstern investor.
Efter offentliggørelsen af de nævnte aftaler har selskabet offentliggjort regnskab for 1. halvår 2010/2011. Omsætningen er for halvåret opgjort til 25,1 mio. kr. mod 42,9 mio. kr. i samme periode sidste år.
Koncernresultatet efter skat viste et underskud på 24,3 mio. kr. mod et minus på 17,9 mio. kr. året før. Green Wind Energy tabte 14,8 pct. til kurs 2,3.
Nyhedsbureauet Direkt