Det danske aktiemarked kniber sig onsdag formiddag akkurat i plus fra handlens begyndelse, og det toneangivende C20 Cap-indeks stiger 0,1 pct. til 741,8.
Dermed fortsætter de gode takter fra ugens to første handelsdage, hvor der har været stigninger i underkanten af 1 pct.
Dagen byder på regnskaber fra flere selskaber uden for C20-klubben, men dagens finansielle klimaks ventes først at indtræffe, når det danske marked er lukket. Her præsenteres udfaldet af rentemødet i den amerikanske centralbank.
Der er bred enighed om, at neddroslingen af de månedlige obligationsopkøb vil fortsætte, og derfor vil fokus være på det efterfølgende pressemøde med centralbankchef Janet Yellen.
I baggrunden spøger dog fortsat udviklingen i konflikten mellem Rusland og Ukraine, hvor der tirsdag blev løsnet skud på Krim-halvøen. De vestlige stormagter har fordømt Ruslands annektering af Krim og truer med yderligere sanktioner rettet mod russerne.
Carlsberg kan komme i både negativt og positivt søgelys afhængig af konfliktens udvikling. Bryggeriet henter store dele af sin omsætning i Rusland og er eksponeret mod den russiske rubel. Af samme årsag nød Carlsberg tirsdag godt af Putins forsikring om ikke at tage flere dele af Ukraine, og aktien i bryggeriet steg 1,4 pct. til 537 kr.
Onsdag falder Carlsberg-aktien 0,2 pct. til 536 kr.
Danske Bank, Pandora og Jyske Bank kan også tiltrække sig opmærksomhed i løbet af dagen. De to sidstnævnte holder onsdag generalforsamling, mens Danske Bank gjorde det samme tirsdag.
Her erklærede bestyrelsesformand Ole Andersen sig forsigtig optimist med hensyn til bankens resultater i 2014 og annoncerede samtidig, at man i april vil tilbagebetale det statslån på 24 mia. kr., som der blev optaget i 2009.
Danske Bank udbetaler 2 kr. i udbytte onsdag, og aktien i selskabet dykker 0,3 pct. til 145,1 kr.
Foruden generalforsamlingen har Pandora fået løftet sit kursmål af Alm. Brand Markets med 10 pct. til 385 kr., mens anbefalingen "neutral" fastholdes.
Pandora-aktien stiger 0,2 pct. til 357,3 kr.
Blandt de regnskabsaktuelle selskaber finder man Bavarian Nordic. Biotekselskabets regnskab for 2013 bød på det første overskud før skat, så længe selskabets offentlige regnskaber går tilbage.
Bavarian øgede salget 19 pct. til 1212,5 mio. kr. sidste år og bragte dermed et driftsoverskud (EBIT) på 33,4 mio. kr. i hus mod et underskud på 31,7 mio. kr. på den post i 2012.
Før skat var der 6,2 mio. kr. tilbage i overskud, som dermed bryder med en lang tradition med røde tal.
Aktionærerne i selskabet tager ilde imod regnskabet og sender Bavarian-aktien ned med 1,5 pct. til 99 kr. Patientrekrutteringen til Bavarians fase 3 studie med lægemiddelhåbet Prostvac er forsinket cirka et halvt år.
Senere på dagen er Harboes, Brøndby IF, Bioporto og Tivoli aktuelle med regnskabstal.
/ritzau/FINANS