Det danske aktiemarked er torsdag som ventet åbnet lavere og følger dermed for første gang denne uge de internationale vinde.
Ugens redningsmand, Vestas, der sendte det danske marked i plus onsdag, mens resten af Europa bakkede, følger resten af markedet lavere. Derimod letter SAS markant i den tidlige handel, der af nogle børshandlere beskrives som 'tossetimen'.
C20-indekset er åbnet 0,7 pct. lavere i 394,32. TrygVesta falder mest i C20 med 1,3 pct., efterfulgt af Norden med et minus på 1,2 pct. De asiatiske rederiaktier slog bak i onsdagens handel.
Vestas i vælten
Der stryges også små gevinster i Vestas, efter onsdagens markante stigning på over 7 pct. Aktien er dog en ægte joker i torsdagens handel.
"Det er altså svært at forudsige, hvad Vestas vil gøre. Der kan sagtens være mere i den, men omvendt kan den også blive ramt af gevinsthjemtagning på den korte bane. Men stemningen lader til at være vendt, og vi har tidligere set Vestas tage nogle store ture, så der kan godt være mere til gode," vurderer handler i Jyske Bank Martin Munk.
Hos Nordea mener man, at der er mere i Vestas.
"De seneste ordrer betyder, at flere analytikere bliver nødt til at kigge endnu engang på deres estimater med henblik på opjusteringer. Samtidig er aktien trods den seneste udvikling fortsat historisk attraktivt prissat," hedder det i en kommentar fra Nordea, som fortsætter:
"Vi fastholder derfor vores 'køb' på aktien og ser ingen hindring i yderligere god udvikling på kort sigt."
Forvirring omkring SAS
Imens stiger SAS omkring 10 pct., muligvis på grund af den forvirring, det har skabt, at aktien nu handler eksklusiv tre tegningsretter. Hver tegningsret giver mulighed for tegning af en ny aktie til 0,67 svenske kr., eller omkring 0,52 kr. Justeret for tegningsretter var slutkursen onsdag 0,89 kr. Ikke desto mindre stiger SAS torsdag morgen til kurs 0,99 tilsyneladende uden bagvedliggende nyheder.
IC Companys er åbnet 0,6 pct. højere i kurs 250 og har kurs mod højeste slutniveau i over to år. Hennes & Mauritz har leveret et flot regnskab for første kvartal, der vidnede om høj lønsomhed, selv om toplinjen skuffede.
Nyhedsbureauet Direkt