I fraværet af større nyheder forud for den danske børsåbning tirsdag morgen vil SAS-aktien givetvis få en del opmærksomhed, efter at selskabet har købt resterne af lavprisselskabet Cimber.
Derudover ligner det en stilfærdig indledning på den danske aktiehandel, hvis man skal dømme efter udviklingen i USA. Her reagerede investorerne fredag behersket, men dog positivt, på en uventet stærk udvikling i den amerikanske beskæftigelse.
Det danske C20 Cap-indeks lukkede fredag i rekordniveau efter en stigning på 1,3 pct. til 824,31. Den hidtidige rekord blev sat 22. september og var på 823,17.
Mandag morgen ligger futures i de internationale indeks lidt lavere.
"Det trækker op til, at vi skal en lille smule ned fra åbningen. Vi fik ikke specielt meget belønning for den rigtig stærke arbejdsmarkedsrapport, og kurserne sivede lidt, efter den europæiske handel var lukket fredag," siger chefrådgiver Michael Borre fra Nordea.
Lysten til at sende aktierne højere var begrænset af det faktum, at amerikanske aktier allerede handles på rekordhøje niveauer, ligesom de stærke jobtal alt andet lige øger forventningerne til, at der ligger en renteforhøjelse og venter i en ikke alt for fjern fremtid i USA.
SAS-aktien i optur
Mandag morgen er der kommet tal fra den tyske industriproduktion, der var en anelse til den svage side. Og ellers er det i høj grad fortsat den lave oliepris, der sætter trenden på finansmarkederne. En tønde af den europæiske referenceolie Brent koster 68,3 dollar mandag morgen, og det kan være til gavn for selskaber som DSV og DFDS, påpeger Michael Borre.
Også SAS-aktien har været godt kørende den seneste tid takket være den lavere oliepris. Den seneste måned er aktien steget mere end 30 pct., og mandag morgen har SAS så bebudet, at selskabet køber aktiekapitalen i Cimber i en transaktion til en værdi af 20 mio. kr.
Med købet kan SAS overføre produktion med mindre fly til Cimber, bestående af 12 CRJ900 med base i København. Derigennem kan skabes en mere fokuseret og fleksibel produktion, oplyser selskabet i en meddelelse mandag.
Cimber flyver i dag primært på kontrakt for andre flyselskaber, og siden 2004 har selskabet haft en såkaldt wet lease-aftale (fly og mandskab, red) med SAS. Det er en aftale som udløber i marts 2015.
Ifølge branchesitet Standby, der kunne fortælle at købet var på vej, skal det ses i lyset af, at SAS skal købet blandt andet ses i lyset af et ønske om at slippe uden om dyre overenskomster.
"Formålet er naturligvis – helt som i Lufthansa, Air France/KLM og IAG (Iberia og British Airways) – at nedbringe driftsudgifterne primært til personalelønninger gennem ejerskab af "lavprisselskaber"," skrev Standby, før opkøbet blev offentliggjort.
SAS-aktien lukkede fredag i 12,6 kr.
Blandt eliteaktierne vil Vestas formentlig stadig være i fokus efter fredagens flotte stigning på 5,1 pct. til kurs 238,5, der blev understøttet af de gode amerikanske jobtal, som øgede interessen for stærkt svingende aktier. Den danske vindmølleproducent kan i øvrigt konstatere, at Klima-, Energi og Bygningsministeriet nu sender havvindmølleparken Horns Rev III i udbud.
Lundbeck, der fredag faldt 0,6 pct. til 130,6, har fået godkendt en opdateret anvendelse af skizofrenimidlet Ability hos de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.
Ritzau Finans