Det danske aktiemarked styrer tirsdag morgen mod det fjerde fald i træk, om end nedturen denne gang er noget mere begrænset end de senere dage. Imens mister SAS yderligere højde oven på et skuffende årsregnskab.
Der er til gengæld god interesse for ALK-Abelló, som sent mandag meldte om positive langtidsdata for græsallergipillen GRAZAX, og Ambu, der har fremlangt kvartalsregnskab tirsdag morgen.
C20-indekset ligger ved 9.45-tiden 0,1 pct. lavere i 344,80 - tynget af fald i Carlsberg og FLSmidth, der sætter sig henholdsvis 2,0 og 1,3 pct. til kurs 359,3 og 316,5.
Kæmpe underskud
Det er dog luftfartsselskabet SAS, der trækker de store overskrifter med et chokerende stort underskud i 2009 og endnu et salg af nye aktier.
SAS, der falder med 16,3 pct. til kurs 2,16, fik i 2009 et underskud på 2947 mio. svenske kr., mens der 'kun' var ventet et underskud på 2023 mio. svenske kr.
Det afstedkommer besparelser på 2 mia. svenske kr. og en kapitalforhøjelse på 5 mia. svenske kr., under et år efter at SAS bad aktionærerne om ikke mindre end 6 mia. svenske kr.
Godt nyt om Grazax
Derimod stormer ALK-Abelló af sted med en stigning på 6,5 pct. til kurs 418,5. Sent mandag meldte selskabet om gode data fra et langtidsstudie med Grazax, der viste en vedvarende positiv klinisk effekt to år efter afsluttet behandling.
Nordea har tirsdag indledt dækningen af ALK-Abelló med anbefalingen 'buy' og et kursmål på 490 kr.
Ambu ligger til et plus på 1,6 pct. i kurs 127,0 efter fremlæggelsen af et regnskab for første kvartal 2009/10, der gav et overskud før skat på 17,0 mio. kr. mod et resultat før skat på 16,7 mio. kr. i første kvartal af 2008/09.
Ambu gentog forventningerne til hele året, hvor der stadig ventes en EBIT-margin på 12-12,5 pct. og en omsætning på 900-925 mio. kr.
Nyhedsbureauet Direkt