ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktier: SAS løb med overskrifterne

Redningen af det skandinaviske flyselskab, SAS, blev en kendsgerning mandag, og det sendte flyselskabets aktie op med over 20 pct. Også C20 oplevede fremgang.

SAS-aktien steg 22,7 pct. på Fondsbørsen – den svenske udgave noteret i Stockholm blev løftet over 25 pct., efter det kort før kl. 15 stod klart, at ledelsen var enedes med det sidste udestående fagforbund, de danske kabineansatte, om nye arbejds- og lønvilkår i fremtiden.

For det danske C20-indeks blev fremgangen noget mere behersket. C20 steg 0,6 pct. i indeks 478,52 trukket op af bl.a. Nordea og FLS.

Sidstnævnte stiger trods et skuffende regnskab i sidste uge, der er blevet fulgt op af nedreviderede kursmål på aktien fra flere finanshuse. Ifølge Aktieugebrevet bar regnskabet dog præg af en stærk ordrebog med relativt lange leveringstider, og det vil slå positivt igennem senere hen

FLS steg 2,1 pct. i kurs 312,20.

Hårdt pressede Vestas tog endnu en kursmæssig dukkert mandag, hvor aktien faldt 4 pct. i kurs 24,23.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis