Det danske aktiemarked er som ventet slået bak i den tidlige handel torsdag, efter det amerikanske marked skvattede sammen i den sene handel onsdag.
SAS er dog en artig undtagelse, og flyaktien letter næsten 12 pct. i det negative marked båret frem af et uventet stærkt kvartalsregnskab. Resultatet før skat blev 114 mio. svenske kr. mod et ventet plus på 20 mio. svenske kr., ifølge SME Direkt.
Opmærksomheden er nu rettet mod forhandlingerne med piloterne og kabinepersonalets fagforening om markante lønreduktioner. Der har været forhandlet natten til torsdag og til den tidlige morgen, og SAS håber på at kunne fremlægge resultatet på en pressekonference klokken 10.30.
I det brede marked er C20-indekset åbnet 0,41 pct. lavere i 325,99. Det danske marked falder dermed en anelse mindre end resten af Europa, men haltede også en del efter stigningerne i onsdagens handel.
TrygVesta falder 1,9 pct. til kurs 365, efterfulgt af NKT og FLSmidth med fald på 1,4 pct. og 1,2 pct. I alt ligger 17 af 20 indeksmedlemmer lavere.
Carlsberg dratter yderligere 1 pct. til 337,25. oven i minusset på godt 5 pct. onsdag, da meldinger om en markant negativ markedsvækst i Rusland fik analytikerne op af stolen.
Storbankerne Bank of America-Merrill Lynch og Nomura har begge skåret 30 kr. af kursmålet for Carlsberg, så de nu lyder på 450 kr. og 470 kr. Kursmålene er dog fortsat langt over børskursen, og begge banker fastholder anbefalingen 'køb.'
Nordea har skåret sit kursmål på Carlsberg en tier til 360 kr., hvilket fortsat berettiger til anbefalingen 'hold', mens Handelsbanken Capital Markets holder fast i anbefalingen 'akkumuler' og har løftet sit kursmål en tier til 390 kr.
IC Companys, som fastholder årsforventningerne, efter et overskud før skat på 218,8 mio. kr. i første kvartal, er åbnet 2,9 pct. højere i kurs 143,5.
Nyhedsbureauet Direkt