Der er lagt op til endnu en positiv, men rolig åbning på det danske aktiemarked fredag, hvor bevægelser og omsætning formentlig vil være præget af lav volumen.
Det skyldes at påvirkningen fra de udenlandske markeder - og især Wall Street - ventes at blive lav, da en stor del af investorerne på den anden side af Atlanten holder lang weekend oven på torsdagens helligdag i USA.
Fredag morgen ligger de amerikanske aktiefutures med stigninger på 0,2 pct., mens den tyske Dax-future handles knap 0,1 pct. højere.
Torsdag klatrede det danske ledende aktieindeks, C20 Cap, op med 0,3 pct. til 958,06, efter afsmitning fra såvel onsdagens rekordmarked i USA og den positive udvikling i de øvrige europæiske markeder.
POSITIV REAKTION PÅ UNIBREWS KURSFALD
Royal Unibrew fremlagde torsdag et skuffende regnskab, der ikke formåede at leve op til forventningerne til salget i årets tredje kvartal. Det gav anledning til et ganske massivt kursfald, og fredag kommer så den første reaktion på den billigere aktie.
Det er finanshuset ABG Sundal Collier, der hæver anbefalingen af aktien i Royal Unibrew til "køb" mod hidtil "hold". 12-måneders kursmålet lyder fortsat på 320 kr.
Royal Unibrew faldt torsdag 7,9 pct. til 273,50 kr.
Carlsberg er også aktuel i fredagens marked. Bryggeriets ønske om at købe aktiemajoriteten i Hanoi Beer Alkohol Beverage Corp, er løbet ind i vanskeligheder, da en kraftig stigning i det vietnamesiske selskabs aktiekurs lægger hindringer for forhandlingerne om Habeco, som det sydøstasiatiske bryggeri kaldes. Kursen er næsten tredoblet siden aktiens første notering på Vietnams over-the-counter børs 28. oktober. Carlsbergs Vietnam-direktør Tayfun Uner mener, det er på baggrund af spekulative køb.
Finanshuset Berenberg har samtidig skåret af kursmålet for Carlsberg B til 577 fra 616. Aktien faldt torsdag 0,4 pct. til 584,50 kr.
ISS har været under behandling af analytikerne hos Goldman Sachs. Anbefalingen er uændret "køb", men kursmålet er barberet ned til 310 kr. fra 320 kr. Aktien steg torsdag til 243,50 kr.
Nordea kan tiltrække sig opmærksomhed fra morgenstunden, når Finansinspektionen i Sverige udgiver en rapport om svenske bankers kapitalkrav. Nordens største bank har i forvejen fået ørerne i maskinen hos kunderne, der er utilfredse med bankens attitude. Torsdag faldt aktien 0,4 pct. til 74 kr i København.
Forsikringskoncernen Tryg har fået finjusteret kursmålet af Nordeas analytikere, der nu sigter efter 140 kr. mod tidligere 147 kr. Anbefalingen af aktien, der torsdag droppede 1,3 pct. til 128,40 kr., er stadig "hold".
Spar Nords topchef ser store besparelser fremadrettet efter skifte af it-platform fra SDC til BEC. Selve skiftet blev 55 mio. kr. billigere end først antaget og har generelt været en ubetinget succes. Aktien i Spar Nord lukkede uændret i 74 kr. torsdag.
Torsdagens topscorer var Vestas-aktien efter en stigning på 5,2 pct. til 463,10 kr. Det markante kurshop der opstod på baggrund af knap så stejle holdninger til klimaspørgsmålet hos USA's kommende præsident, Donald Trump, kan give anledning til interesse også fredag.
/ritzau/FINANS