En underliggende positiv stemning præger fra ugens åbning det danske aktiemarked, som har overstået efterårsferien og står på tærsklen til endnu en regnskabssæson.
Det bringer eliteindekset over de danske aktier, C20 Cap, i rekordposition i 649,61 - eller 0,7 pct. højere end lukkeniveauet fredag.
- Folk er tilbage nu efter efterårsferien, og med udsigten til en ny regnskabssæson i Danmark er der en afvendende positiv undertone i markedet, bemærker chefaktiehandler i Danke Bank, Mads Zink, over for Ritzau Finans.
Baggrunden er ikke mindst, at nervøsiteten over de finanspolitiske problemer med gældsloft og statsbudget i USA er aftaget, efter at der er fundet en midlertidig løsning.
- Fokus kan nu rette sig mod regnskaberne, vurderer Mads Zink, der ikke ser egentlige nyheder, som umiddelbart præger mandagens kursbevægelser bortset fra rygterne om et muligt bud på sikringskoncernen G4S' Cash Solutions-division.
Kapitalfonden Charterhouse overvejer ifølge flere medier at byde 1 mia. pund, godt 8,8 mia. kr., på divisionen, og kursreaktionen mandag formiddag er en stigning i G4S-aktien på 3,3 pct. til 22,10 kr. Aktieanalytiker Stig Frederiksen i Carnegie vurderer over for Ritzau Finans, at prisen er i den lave ende, men at buddet i øvrigt ikke er overraskende.
Blandt eliteaktierne ses der stigning i 17 ud af 20 aktier efter en formiddag med kun spredte selskabsspecifikke nyheder.
Investeringsbanken Goldman Sachs har løftet kursmålet til 267,70 kr. fra 222 kr. for Pandora med henvisning til stærk efterspørgsel og en velgennemført rebalancering af lagrene, der har clearet selskabets salgskanaler effektivt. Aktien stiger 0,8 pct. til 258,60 kr.
Omvendte får FLSmidts sit kursmål reduceret til 380 kr. fra 410 kr. hos Danske Bank. Kursen på ingeniøraktien stiger alligevel 1,0 pct. til 280,80 kr. Danske Bank fastholder anbefalingen "køb" af aktien.
- Vi er ikke uenige i, at ordremanglen er negativ, men vi understreger, at et ændre miks i ordrebogen med flere mindre ordrer har en positiv effekt på bruttomarginen, skriver banken.
Bloomberg News skriver, at Carlsbergs russiske eksponering har gjort selskabets gæld til den mest risikofyldte blandt verdens største bryggerier. Det koster nu det dobbelte at forsikre sig mod misligholdelse på selskabets obligationer sammenlignet med verdens største bryggeri Abinbev, hvis man ser på priserne for de fem årige Credit Default Swaps (CDS). Men kursen på aktien stiger 0,3 pct. til 585,50 kr.
Vestas starter ugen med en stigning på 0,7 pct. til 155 kr. Alm. Brand Markets anbefaler fortsat salg af aktien, men har dog hævet kursmålet til 130 kr. fra tidligere 90 kr.
Uden for indekset stiger Genmab 2,3 pct. til 247,70 kr. efter at det sammen med partneren Glaxosmithkline har indsendt en ansøgning til sundhedsmyndighederne i USA for Arzerra som førstelinjebehandling af kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), der er den mest almindelige form for leukæmi blandt voksne.
Ansøgningen går ud på at kunne benytte Arzerra i kombination med en alkylator-baseret behandling til patienter med CLL, som ikke tidligere har fået behandling, og som ikke er egnede til fludarabin-baseret behandling.
Parken Sport & Entertainment holder status quo-prisen på 79,50 kr. oven på søndagens 3-0 sejr til F.C. København over AaB, som bringer københavnerne op i Superligaens store midterfelt. AaB fastholder sin andenplads med 18 point - to point foran FCK.
Ugens større regnskaber kommer fra Nordea og Chr. Hansen på onsdag og fra Novozymes på fredag. Fra peer-selskaberne er der regnskaber fra blandt andre bankerne Swedbank, Handelsbanken, SEB og DNB samt fra Metso, Sandvik og Atlas Copco der konkurrerer mod FLSmidth i varieret omfang.
/ritzau/FINANS