ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktier: Regnskabsaktuelle C20'ere i bund på rekorddag

Det danske aktiemarked var tirsdag i pænt sommerhumør. Det skyldtes ikke så meget de regnskabsaktuelle C20-aktier, som outsiderne FLSmidth og Carlsberg.

C20 Cap-indekset lukkede 0,9 pct. højere i rekiordniveauet 614,19. Stigningerne i kongeriget er noget større end på de øvrige europæiske større markeder, hvor stigningerne var noget mindre. FTSE, CAC og DAX stiger henholdsvis 0,3 pct., 0,4 pct. og 0,6 pct. ved dansk lukketid. 

Begrænset Pandora-overraskelse

Overraskelsen fra Pandora var begrænset. Flere havde forudset et udramatisk halvårsregnskab fra smykkeproducenten, der for nylig fremlagde flere foreløbige tal for perioden i forbindelse med en opjustering af forventningerne til hele året, men der tog markedet fejl. Tallene overraskede alligevel lidt i regnskabets top og bund.

Pandora endte andet kvartal med en omsætning på 1931 mio. kr. og et nettooverskud på 431 mio. kr., hvor markedskonsensus var en omsætning på 1893 mio. kr. og et plus på bundlinjen på 375 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans.

Forud for regnskabet havde selskabet selv varslet en omsætning på omkring 1,9 mia. kr. og en overskudsgrad, EBITDA-margin, på cirka 27 pct. EBITDA-marginen endte på 27,4 pct. Markedskonsensus var en EBITDA-margin på 27,2 pct.

Først hopla, så snublen

Smykkeproducentens aktie startede i hopla i 228 kr., men lukkede med et fald på 2,3 pct. i 212,40 kr.

"Der var ikke noget galt med regnskabet. Jeg tror, at kursreaktionen skyldes forventningerne om, at der snart kommer endnu en placering fra fondene af en portion aktier," vurderer aktierådgiver Jens Johansen i Jyske Bank over for Ritzau Finans.

Coloplast udløste reaktion

Aktierne i Coloplast reagerede også på regnskabet, og aktierne i medicoselskabet måtte notere en placering i bunden af C20-indekset. Aktien lukkede 2,4 pct. lavere i 317,70 kr.

Coloplast skuffede en anelse på de lavere linjer i regnskabet.

Omsætningen endte på 2958 mio. kr. - svarende til en vækst på 5 pct. sammenlignet med den tilsvarende periode et år tidligere. Det var på linje med analytikerne, der sigtede efter en omsætning på 2960 mio. kr. - svarende til en vækst på 4,7 pct. sammenlignet med tredje kvartal sidste år. Det viser estimater indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans.

Driftsresultatet (EBIT) landede på 943 mio. kr. mod 901 mio. kr. i tredje kvartal 2011/12 og en forventning blandt analytikerne på 954 mio. kr. På de lavere linjer leverede Coloplast et resultat før skat på 930 mio. kr. samt et nettoresultat på 710 mio. kr. mod henholdsvis 798 mio. kr. og 588 mio. kr. på de to poster et år tidligere. Analytikerne havde ventet et resultat før skat på 955 mio. kr. samt et nettoresultat på 714 mio. kr.

FLS og Carlsberg

FLSmidth fortsatte de seneste dages positive tendens med en stigning på 2,4 pct. til 290 kr. og endte dermed tæt på toppen af indekset. Kun overgået af Mærsk, der steg mods slutningen af handelsdagen. Aktien er blandt Danske Banks 15 bedste aktier og Carlsberg.

Det forklarer Jens Johansen med, at der trods alt er kommet godt nyt fra peers den senere tid, og det giver opmærksomhed af den positive slags.

Japanske Nomura gav Carlsberg positiv opmærksomhed tirsdag. Aktien i bryggerigiganten, der er regnskabsaktuel i næste uge, vurderes af finanshuset at være den af bryggeriaktierne, der virkelig kan lukrere på faldende råvarepriser. Investorerne sendte Carlsberg op med 2,5 pct. til 582,50 kr. tirsdag.

"For Carlsberg, der led mest under høje inputomkostninger på grund af knaphed i Rusland i 2010 og 2011, ser vi det største potentiale for fremgang, hertil kommer minimum hedging på markederne i Østeuropa, hvilket kan synliggøre nogle af effekterne i fjerde kvartal," skriver Nomura i notatet.

Børshuset fastholder anbefalingen "køb" og kursmålet 680 kr. for Carlsberg og er købere af aktien på den helt korte bane.

Vestas falder trods ordre

Vestas har fået en 25 møllers-ordre fra Kina og en nedjustering fra Alm. Brand Markets. Markedet holdt mølle-aktien nede med et fald på 1,4 pct. til 111,00. 

Uden for eliteindekset var der blandt andet regnskabsnyt fra Færøerne. Banknordik rapporterede et overskud på 52,3 mio. kr. i andet kvartal mod et plus på 1,1 mio. kr. i samme periode 2012. Det takserede investorerne til en stigning på 9,6 pct. til 114 kr.

Skjern Bank, der også øgede overskuddet, løftedes 3,3 pct. til 31 kr.

Københavns Lufthavne leverede også regnskab og steg med 2,2 pct. til 2624 kr.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis