Onsdagens aktiehandel er stærkt præget af en tung regnskabskalender, der har budt på regnskaber fra fire C20-selskaber samt en række selskaber blandt sidepapirerne.
Lundbeck var dagens mest positive overraskelse, mens den pressede vindmølleproducent Vestas tager skurkerollen efter et tredje kvartal, der udviklede sig noget værre, end markedet havde ventet.
Samlet er det dog en rigtig positiv dag for aktierne onsdag, hvor det er dagen derpå efter det amerikanske præsidentvalg, som resulterede i fire år mere i Det Hvide Hus til Demokraternes Barack Obama. C20-indekset løftes med 1,8 pct. til indeks 482,40.
Vestas straffes
Vestas havde et rigtig sløjt tredje kvartal, der samtidig var værre end ventet blandt analytikerne. Bundlinjen var blodrød med et underskud på 175 mio. euro, svarende til ca. 1,3 mia. kr., efter skat. Til sammenligning havde analytikerne ifølge SME Direkt ventet et beskedent overskud i kvartalet på 13 mio. euro.
Samtidig meddelte Vestas, at selskabet alligevel ikke kan leve op til sit mål om positive pengestrømme i 2012. Det mål skulle have været sikret gennem positive pengestrømme på op mod 1 mia. euro i fjerde kvartal. Her ses pengestrømmene nu "blot" være positive med 275-775 mio. euro.
Vestas må derfor nedjustere forventningerne til det samlede udfald. Nu ventes pengestrømmene at lande på mellem minus 500 mio. euro og et rundt nul.
- Ændringen skyldes lavere forventninger til ordreindgangen i 2012 og usikkerhed med hensyn til den nøjagtige timing af pengestrømmene i de sidste uger af 2012 og de første uger af 2013, skriver Vestas i regnskabet.
Investorerne leverer kontant afregning for det skuffende regnskab og sender Vestas-aktien ned med 12,7 pct. til 26,80 kr., hvilket placerer papiret solidt i bunden af det danske eliteindeks.
Lundbeck flyver forrest
Medicinalselskabet Lundbeck klarede sig omvendt bedre end ventet i tredje kvartal af 2012 - både på omsætning og indtjening, og det afspejles i en topplacering i C20-indekset i onsdagens handel.
Driftsresultatet (EBIT) landede på 661 mio. kr. i tredje kvartal mod de 544 mio. kr., som analytikere adspurgt af SME Direkt for Ritzau Finans havde ventet.
Nettoresultatet blev 426 mio. kr. mod ventet 386 mio. kr., og omsætningen landede på 3617 mio. kr., hvilket var en spids over analytikernes estimat på 3611 mio. kr.
Selskabets salg af antidepressivet Cipralex samt Alzheimersmidlet Ebixa skuffede i tredje kvartal. Derimod udviklede salget af Parkinsonmedicinen Azilect og Huntingtonmedicinen Xenazine sig bedre end ventet.
Lundbeck-aktien, der har været nedadgående i en periode, belønnes med en stigning på 5,6 pct. til 101,80 kr.
Lige i hælene følger bryggerigiganten Carlsberg, der ligeledes har leveret tal for tredje kvartal onsdag morgen.
Carlsberg nåede i tredje kvartal, der traditionelt er et af årets tungeste, et aktionærresultat efter skat på 2146 mio. kr. mod 2012 mio. kr. i samme periode sidste år. Det var lavere end ventet af analytikerne, der ifølge SME Direkt forudså en aktionærandel af resultatet på 2189 mio. kr.
Omsætningen blev 18.810 mio. kr. mod 17.440 mio. kr. i tredje kvartal sidste år. Analytikerne havde ventet en omsætning på 18.529 mio. kr.
Carlsbergs vigtige, østeuropæiske forretning klarede sig marginalt værre end ventet i tredje kvartal. Til gengæld vinder bryggeriet markedsandele i Rusland, som er det klart springende punkt i Østeuropa. De seneste tre kvartaler er markedsandelen steget, meddeler Carlsberg.
Aktien stiger med 4,8 pct. til 543 kr. og indtager andenpladsen i C20-indekset.
William Demant ned
På den negative side blandede William Demant Holding sig med sin opdatering for tredje kvartal, som ikke indeholder tal. Til gengæld måtte selskabet finde sig i et stadigt stærkt udfordrende markedsklima, hvorfor William Demant har nedjusteret sine forventninger til driftsresultatet (EBIT) for hele 2012.
Driftsresultat (EBIT) ventes nu at blive "på niveau med eller i underkanten af resultatet for 2011" mod tidligere "højere end i 2011," hvor driftsresultatet endte på 1709 mio. kr. Ser man bort fra påvirkningen af driften fra valutaterminssikring ventes EBIT fortsat at overstige niveauet fra 2011, skriver William Demant.
- Det er en rigtig sløj handelsopdatering, og den organiske vækst ser ud til at være under yderligere pres. Det er skuffende, at man bliver så hårdt ramt i et ganske vist blødt marked og et hårdt konkurrencemiljø. Jeg havde forventet, at de havde gjort det bedre, siger Klaus Ørtoft Madsen, WDH-analytiker hos Handelsbanken, til Ritzau Finans.
William Demant-aktien er den næstmest faldende i C20-indekset med et dyk på 4,2 pct. til 473,30 kr.
Indekssværvægteren Novo Nordisk er vendt rundt efter det enorme fald, der blev udløst tirsdag, hvor den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, offentliggjorde de spørgsmål, der skal behandles, når koncernens nye generation af diabetespræparater, Tresiba og Ryzodeg, skal til høring hos FDA torsdag.
Det fremprovokerede en voldsom reaktion i markedet, hvor Novo først steg med 2-3 pct. på kort tid, for blot at vende på en tallerken, da fokus rettede sig mod potentielle risici i forbindelse med hjerte-kar sygdomme og tvivl om Tresibas overlegenhed overfor rivalproduktet Lantus, når det kommer til natlig hypoglykæmi (drastisk fald i blodsukkeret, red.). Dermed endte Novo dagen med et fald på 6,9 pct., der fortsatte i onsdagens tidlige handel, men onsdag middag er den bevægelse vendt til en stigning på 2,9 pct. til 884,50 kr.
Coloplast op
Coloplast leverede sit regnskab for tredje kvartal sent tirsdag, og det har affødt en række kursmålsjusteringer. Coloplast leverede aggressive forventninger til regnskabsåret 2012/13, og det er umiddelbart blevet positivt modtaget af markedet, der sender aktien op med 1,8 pct. til 1296 kr.
Pandora steg med mere end 20 pct. tirsdag efter et fremragende regnskab, og også det har fået analytikerne til at lette på hatten og give selskabet en række skulderklap med på vejen i form af løftede kursmål og anbefalinger. Aktien ser dog ud til at være udsat for en smule gevinsthjemtagning efter tirsdagens markante løft. Pandora falder med 0,5 pct. til 110 kr. onsdag middag.
Blandt sidepapirerne var der desuden nyt fra rederiet Torm, Vestjysk Bank samt IC Companys, der ligeledes alle har leveret regnskaber. IC Companys stak ud med en solid præstation, der har medført en kursstigning på 11,3 pct. til 118 kr.
/ritzau/FINANS