I kontrast til indikationerne i futuremarkedet har C20 Cap-indekset åbnet mandagen i ganske god form. Efter godt 10 minutters handel stiger det danske eliteindeks med 1,0 pct. til 714,31.
Det følger i halen på en god fredag, hvor C20 Cap-indekset steg med 0,5 pct. - blandt andet trukket op af Novo Nordisk, som fortsætter op for tredje handelsdag i træk mandag.
Handlerne kigger frem mod endnu en tung regnskabsuge, der byder på regnskaber fra blandt andre TDC, Vestas, ALK, Lundbeck, Danske Bank samt DSV.
"Der er ingen tvivl om, at det bliver endnu en travl regnskabsuge. Der vil også blive kigget efter nøgletal, fordi vi igen har skiftet måned, og det starter allerede mandag med ISM-indekset fra USA. Der er stadig nøgletal fra Kina også, som man holder øje med, og der noterer vi os blandt andet en faldende tendens i PMI-indekset mandag," siger Jesper Bamberger, der er aktierådgiver hos Nordea, til Ritzau Finans.
Første store punkt på regnskabsdagsordenen bliver vindmølleproducenten Vestas, der leverer tal tirsdag morgen kl. 7.30. Og der er udsigt til, at vindmølleaktien igen kan komme i svingninger i forbindelse med rapporteringen.
"Det er sidste dag til at positionere sig inden Vestas-regnskabet. Der er fokus på forventningerne til 2014 og på opdateringen vedrørende strategi. Vi venter, at strateiopdateringen vil understrege et langsigtet indtjeningspotentiale. Det bliver meget afgørende, hvad Vestas kommer med her. De sidste kvartaler har regnskaberne forårsaget store udsving i aktiekursen," siger Jesper Bamberger.
Umiddelbart ser det ud til, at investorerne har positive forventninger til Vestas. Aktien stiger i hvert fald med 1,4 pct. til 184,60 kr. i mandagens tidlige handel.
Ingeniørkoncernen FLSmidth kan mandag skæve til Sverige, hvor Sandvik, der er konkurrent til det danske selskab med sin Mining-division, har leveret regnskabstal for fjerde kvartal.
Tallene fra Sandvik peger på fortsat svære tider i minesektoren. I hvert fald noterede Sandvik Mining faldende ordreindgang og et stort og større end ventet underskud på driften, og det er umiddelbart skidt nyt for FLSmidth.
FLSmidth-aktien er dog startet med et mindre stigning på 0,3 pct. til 295,60 kr.
Helt i toppen af C20 Cap-indekset blander Novo Nordisk sig også for tredje handelsdag i træk. Medicinalaktien steg pænt efter selskabets regnskab torsdag i sidste uge og godt konkurrentnyt fredag, men mandag er der ingen større selskabsspecifikke nyheder at rapportere om.
Investorerne kan dog kigge frem mod et snarligt sammenligningsstudie mellem konkurrenten Eli Lillys nye håb på markedet for GLP-1-analoger, Dulaglutid, og Novo Nordisks storsællert på området, Victoza.
Novo-aktien stiger med 1,8 pct. til 222,90 kr. mandag morgen.
Coloplast har fået et højere kursmål hos Bank of America Merrill Lynch efter sidste uges flotte regnskab fra medicoselskabet, der blandt andet bød på en opjustering af forventningerne. Den amerikanske bank har nu målet 425 kr. for aktien mod tidligere 385 kr., mens anbefalingen er uændret på "neutral."
Coloplast stiger med 0,3 pct. til 416,50 kr.
Flyselskabet SAS kan ligeledes notere sig konkurrentnyt. Lavprisselskabet Ryanair har leveret regnskab for sit tredje kvartal af regnskabsåret 2013/14. Underskuddet blev lidt større end ventet i perioden med et underksud på 35 mio. euro mod ventet et på 32 mio. euro blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.
Ellers var rapporteringen dog nogenlunde som ventet, og Ryanair fastholder da også forventningerne til hele regnskabsåret.
SAS-aktien letter med 1,3 pct. til 15,20 kr. fra start mandag.
/ritzau/FINANS