Der er generelt godt nyt til aktionærerne torsdag med løft til en række selskaber på børsen i København.
C20-indekset stiger ved 12.25-tiden 1,02 pct. til 474,98 og klarer sig dermed bedre end langt de fleste europæiske aktieindeks.
Der er stigninger til 19 af 20 aktier, mens Vestas ligger uændret.
FLSmidth er et af de selskaber, der løftes af en positiv nyhed.
Stor efterspørgsel
Efterspørgslen i mineindustrien er fortsat høj, skrev svenske Sandvik i sit kvartalsregnskab torsdag morgen, og den melding lover dermed bedre takter for den for FLSmidth så vigtige sektor, end Atlas Copcos regnskab gjorde tidligere på ugen.
Efterspørgslen steg "betydeligt" i Asien, og alt i alt fik Sandviks minedivision 6 pct. flere ordrer i kvartalet sammenlignet med et år tidligere. Også omsætningen og overskuddet steg inden for afdelingen. FLS-aktien stiger 2,7 pct. til 345,00 kr. og er dermed med i toppen af C20.
Pandora i front
Stigningen overgås dog markant af Pandora, som igen indtager topplaceringen og brager op med 7,2 pct. oven på en stigning på 4,6 pct. onsdag.
Smykkeaktien er nu steget til 58,80 kr., og udsigterne virker lidt lysere, efter den har været faldende næsten uafbrudt i et halvt år og ligger mere end 40 pct. lavere end kursen på 104,50 kr. 20. januar 2012.
Det er dog uden for C20, man finder de rigtigt gode nyheder torsdag.
Torm i topform
Rederiet Torm er ifølge Berlingske Business tæt på at færdiggøre sin længe ventede redningsplan. Det har fået aktien til at stige kraftigt, også selv om Torm selv tidligere på dagen meddelte, at der ikke er noget nyt at melde om forhandlingerne.
Siden da er kursen steget endnu mere, så aktien nu handles i 4,02 kr. - næsten en fordobling i forhold til onsdag, hvor den også steg 10 pct.
Torm er dog fortsat i en historisk set meget lav kurs og omkring 80 pct. under, hvad aktien kostede for et år siden. Rederiet er 293 mio. kr. i børsværdi, mens det har gæld for over 10 mia. kr.
Aftale med Kina
Bang & Olufsen har indgået en aftale med to kinesiske investorer, som både skal skyde 177 mio. kr. ind i elektronikproducenten og hjælpe koncernen på vej på det kinesiske marked.
Aftalen får ros af analytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets, som kalder det "den helt rigtige strategi" at satse på det kinesiske marked med en lokal partner.
Aktiemarkedet lader også til at være enig - B&O-aktien stiger 9,9 pct. til 66,50 kr. oven på nyheden.
Nordea sænket
Nordea bliver efter onsdagens regnskab sænket til "hold" fra "køb" af analytikerne i Danske Bank, men hovedsagligt på grund af den seneste tids stigning i den panskandinaviske bankaktie og den stærke svenske kroner.
Nordea ligger 0,7 pct. højere i 54,45 kr., hvilket placerer den i den tunge ende af C20-indekset. Her finder man også blandt andre Danske Bank, Carlsberg, Tryg og GN Store Nord.
Sidstnævnte er snart færdig med sit aktietilbagekøbsprogram, da 1,17 mia. af i alt 1,3 mia. kr. er brugt. GN har da også - stærkt hjulpet af aktietilbagekøbene - været årets bedste aktie i C20 med en stigning på 55 pct. siden nytår. Torsdag stiger aktien minimale 0,2 pct. til 74,95 kr.
Novo Nordisk er efter onsdagens rutsjetur i lidt mere roligt humør torsdag og stiger 0,7 pct. til 898 kr. Holder den kurs dagen ud, er der tale om en ny lukkerekord for aktien.
/ritzau/FINANS