Der er små plusser i sigte, når det danske aktiemarked åbner tirsdag. De amerikanske aktiebørser udbyggede plusserne mandag aften efter dansk børslukketid og i Asien er de toneangivende aktieindeks tirsdag steget en anelse.
- Vi får en positiv åbning i omegnen af 0,5 pct. Der kommer ikke rigtigt noget fra nøgletalsfronten, og jeg tror, at markedet bliver afventende med mulighed for, at finansaktierne kommer i fokus, siger chef for skandinaviske aktier i Sydbank, Ole Kjær Jensen til nyhedsbureauet Direkt.
Den franske storbank Société Générale har bragt sig selv og sektoren i søgelyset mandag morgen efter annoncering af en fortegningsemission på 4,8 mia. euro. Desuden har børshuset Bank of America - Merrill Lynch hævet sin anbefaling af europæiske banker til 'overvægt'.
Herhjemme sluttede Danske Bank mandag 0,2 pct. højere i kurs 130, Nordea steg 1,2 pct. til 48,9, og Sydbank steg ligeledes 1,2 pct. til 130,5.
Carlsberg er i disse dage genstand for megen opmærksomhed fra analytikere og medier på grund af Ruslands forslag om at tredoble ølagifterne næste år, og tirsdag ventes ikke at blive anderledes. Bryggeriet genvandt mandag 2,3 pct. til 340,5 efter et fald på 8 pct. fredag.
NKT er aktuel med kapitalmarkedsdage. Mandag blev analytikere og journalister briefet i Køln og tirsdag er arrangementet rykket til Budapest. Aktien steg mandag 3,2 pct. til kurs 288,5.
Den stigning blev dog overgået af FLSmidth med et plus på 5 pct., efter gode meldinger fra cementbranchen.
Ellers er markedet så småt begyndt at forberede sig på, at den amerikanske regnskabssæson skydes i gang i morgen med regnskab fra alumiumsproducenten Alcoa. Usikkerheden op til regnskaberne kan medvirke til, at investorerne tirsdag holder sig på sidelinjen.
Nyhedsbureauet Direkt