Pæne kvartalsregnskaber fra Pandora og A.P. Møller - Mærsk er tirsdag morgen ikke nok til at sende aktierne på vinderkurs. Tværtimod falder Pandora tungt, mens A.P. Møller - Mærsk efter en svagt positiv åbning, også er trængt under overfladen.
Hos Sydbank fremhæver senoranalytiker Jacob Pedersen, at A.P. Møller - Mærsks regnskab, selv om det viser en bedre end ventet bundlinje, mangler noget ekstraordinært.
"Det, der umiddelbart springer i øjnene i det her regnskab, er, at der mangler en wow-effekt. Vi har i mange kvartaler i træk været vant til, at Maersk Line har klaret sig bedre end ventet - det gør det ikke i tredje kvartal. Maersk Oil ligger også lidt under det forventede, og Terminals ser flot ud på overfladen, men det er primært to frasalg, der trækker op. Korrigeret for det er Terminals også lidt under forventning," siger han til Ritzau Finans.
"Det ændrer dog ikke ved, at Mærsk gør det flot, de nuværende omstændigheder taget i betragtning," fortsætter Jacob Pedersen.
Pandora falder tungt
Overordnet set leverede Mærsk en omsætning på 12.169 mio. dollar i tredje kvartal mod ventet 12.358 mio. dollar blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans. Driftsresultatet (EBITDA) blev 3199 mio. dollar mod ventet 3291 mio. dollar blandt analytikerne. EBIT-resultatet blev 2688 mio. dollar mod ventet 2199 mio. dollar, mens bundlinjen gav et overskud efter minoriteter på 1465 mio. dollar mod ventet 1319 mio. dollar.
Mærsk, der fastholder årsforventningerne, ligger efter godt et kvarters handel til et fald på 1,3 pct. til 13.090 kr.
Imens falder Pandora tungt med 3,6 pct. til 490,1 kr., men efter at aktien mandag satte lukkerekord med 508,5 kr.
Smykkekoncernen leverede i tredje kvartal et sæt resultater, der var både var bedre og dårligere end markedets forventninger. Omsætningen steg til 2845 mio. kr. i juli, august og september, hvor der i markedet var ventet 2798 mio. kr. ifølge et medianestimat indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans. Bundlinjen i tredje kvartal i år var derimod lidt lavere end ventet og landede på 725 mio. kr., hvor analytikerne havde estimeret et nettoresultat på 776 mio. kr.
C20 sendes ned
Regnskabet er som ventet krydret med en opjustering, men lever målt på driftsmarginen ikke op til de forvejen høje forventninger i markedet. Pandora venter nu en omsætning på mere end 11,5 mia. kr. mod tidligere mere end 11,0 mia. kr., og EBITDA-marginen forventes at overstige 35 pct. mod tidligere forventet ca. 35 pct. Forventningen blandt analytikerne for 2014 var inden regnskabet 11,4 mia. kr. på toplinjen og en EBITDA-margin på 36,2 pct. ifølge tal indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans.
Mærsks og Pandoras deroute sender C20 Cap-indekset 0,2 pct. lavere i 802,43. Tirsdag morgen ligger et flertal af C20-aktierne, i alt 15 ellers i positivt terræn. Mest stiger Vestas med 1,6 pct. til 227,9 kr. Vindmøllekoncernen kan tirsdag sole sig i en opjustering af kursmålet fra HSBC, der nu sætter det til 285 mod tidligere 240. Anbefalingen er ”overvægt”.
Blandt taberne er igen FLSmidth, der har fået sænket anbefalingen af ABG Sundal Collier til "hold" fra "køb". Det fremgår af Bloomberg News. Samtidig er kursmålet for aktien skåret med 75 kr. til 275. FLSmidth er åbnet 0,2 pct. lavere i 253,5 kr. Holder niveauet vil det være laveste kurs siden juni 2013.
ISS, der stiger 0,3 pct. til 170,6 kr., leverer i morgen, onsdag, regnskab for tredje kvartal, der ventes at vise faldende omsætning primært grundet frasalg, men stigende indtjening.
Også Carlsberg kan igen få lidt opmærksomhed, efter at regnskabet mandag, som ikke var så slemt som frygtet, gav anledning til et lettelsens suk. Seks børshuse har skåret marginalt i deres kursmål. Bryggeriaktien steg mandag med 3,1 pct. til 525,5 kr., men spilder tirsdag 0,5 pct. ti l523 kr.
Ritzau Finans