De fleste amerikanske aktier faldt, og lige som mandag blev olieselskaber trukket ned i takt med den faldende oliepris.
Det brede S&P500-indeks faldt 0,3 pct. til niveau 2012. Dow Jonesindekset scorede et lille plus på 0,1 pct. til indeks 17.381, mens Nasdaq-indekset faldt 0,3 pct. til 4623 point.
Olieselskaberne Exxon Mobil og Chevron faldt begge omkring 1 pct. efter prisen for en tønde WTI-olie, den amerikanske referenceolie, faldt endnu et par dollar og på et tidspunkt var nede under 76 dollar.
”Se den lave oliepris – det fortæller alt, man behøver at vide. Der kan godt komme vigtige ting ud af (midtvejs)valget, men ingen af dem vil være større end den påvirkning, som regnskaber og olieprisen har på markedsstemningen,” siger Michael James, chefaktiehandler hos Wedbush Securities, til Bloomberg.
Republikansk løft
Republikanerne står til fremgang ved dagens midtvejsvalg og kan måske tage flertallet også i senatet og dermed dominere begge de amerikanske kamre.
Det kan eventuelt løfte aktiemarkedet, men det vil kun føre til mindre lovændringer, fordi præsident Obama og de to kamre vil holde hinanden i skak, vurderer chefstrateg hos Carnegie Henrik Drusebjerg.
”Republikanerne opfattes generelt som mere erhvervsvenlige hvorfor dette scenarie vil være moderat positivt for aktiemarkedet, på trods af det begrænsede manøvrerum. Republikanerne vil formentlig bruge deres flertal til at forsøge at ændre mindre dele af Obamacare hvilket kan få positiv betydning for dele af medicinalsektoren,” siger Henrik Drusebjerg.
Blandt de helt store fald var mobiltelefonselskabet Sprint, som fik en lussing på 19 pct. efter endnu et regnskab der viser et fald i antallet af abonnenter og som udløste en nedjustering. Det er 11. kvartal i træk med kundetilbagegang for Sprint.
Vinder på skattereform
Blandt dagens vindere er Johnson & Johnson, Hewlett-Packard og Cisco Systems, som ifølge en rapport fra finanshuset Jefferies & Co. står til at nyde godt af en skattereform som vil sænke marginalskatten og gøre det billigere skattemæssigt at trække penge hjem fra udlandet.
Også luftfartsselskaberne havde en god dag. Et indeks over amerikanske luftfartsselskaber steg 2,5 pct. til det højeste niveau siden 2001 på baggrund af lavere brændstofomkostninger, som vil styrke indtjeningen.
Delta Air Lines steg 4 pct. og Southwest Airlines 3 pct.