Tømmermændene efter den sjettestørste stigning i C20-indeksets historie blev heldigvis begrænsede torsdag. Bankerne fik dog pillet nogle kurspoint ud af deres børsværdier.
C20-indekset, der tæller de 20 mest handlede aktier herhjemme, endte med et fald på 0,3 pct. til indeks 393,5.
Carlsberg, Novo Nordisk og Danske Bank var eneste medlemmer i plus. Novo fik mindst ud af gårsdagens C20-optur på 6,4 pct. og kompenserer i dag. Carlsberg har overordnet leveret et pænt kvartalsregnskab og steg 2,1 pct.
"Markedet er præget af en underliggende nervøsitet, og det virker umiddelbart som et lidt tyndt marked. Det er stadig gældskrisen, som kører på trods af den store hjælpepakke, siger Ole Kjær Jensen, afdelingschef for skandinaviske aktier i Sydbank, til nyhedsbureauet Direkt.
Lussing til NKT og banker
Et kvartalsregnskab fra NKT, hvor koncernen fortsætter sin meget konservative kurs, gav et kursfald på 1,9 pct.
Resultaterne var bedre end ventet, men NKT tør endnu ikke opjustere forventningerne. Men der vil komme flere opjusteringer i år, lyder konklusionen i dagens Investor 1600-udsendelse på Børsen tv.
Bankerne i C20 - uden Danske Banks stigning på 0,3 pct. til slut - faldt til bunds med kursfald mellem 2,5 og 4,6 pct. efter onsdag at være sprunget frem - for Danske Banks vedkommende 12 pct. i kurshop.
Forårsskål i Carlsberg
Første kvartal er uden sammenligning det mindste kvartal for Carlsberg, men salgstallene trak alligevel opmærksomhed.
Analytikerne føler sig mere afklarede med kvartalstallene foran sig, der blandt andet imponerede på forretningerne i Asien og Nord- og Vesteuropa, mens markedsandelen i Rusland svandt.
Carlsberg fortsætter sin målrettede oprydning og effektivisering i bryggeriet, og det var medvirkende til en overraskende god indtjening.
Største bekymring er fortsat vækstmotoren Rusland, hvor både omsætning og indtjening faldt som ventet. Det russiske ølmarked faldt 12 pct. i første kvartal.