ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktier: Nye stigninger i vente i stor regnskabsuge

Pilene peger på nye stigninger på de europæiske aktiemarkeder mandag morgen, hvor der tages hul på en den måske travleste måned af den danske regnskabssæson.

C20 Cap steg 0,2 pct. fredag og gik i alt 1 pct. frem sidste uge til 1038,38. Nu er det toneangivende danske indeks kun 2,5 pct. fra sit højeste niveau nogensinde - 1064,27 - der er fra starten af august 2015.

I morgentimerne indikeres der stigninger på over 1 pct. i det tyske DAX-indeks ifølge handelen med futures, og også andre strømpile for det europæiske aktiehumør tyder på fremgang.

Ugen byder på halvårstal fra Novo Nordisk, DSV, Ringkjøbing Landbobank og Dong Energy - i øvrigt energiselskabets første som børsnoteret. Ingen af dem kommer dog denne mandag, hvor den danske regnskabskalender er tom.

Kigger man til udlandet, er der dog tal fremme fra hollandske Heineken, der konkurrerer med Carlsberg på en del ølmarkeder. Detaljegraden i Heinekens regnskab er dog ikke særlig stor, så det er svært at udlede meget af hollændernes status. En Carlsberg-aktie kostede fredag 660,50 kr.

For de store danske banker blev fredagens stresstest en ikke-nyhed, idet Jyske Bank, Danske Bank, Sydbank og Nordea alle slap igennem undersøgelsen uden problemer. Resultatet kan dog alligevel udløse en lettelse blandt bankinvestorerne. Alle fire af de dansknoterede storbanker steg dog også fredag med mellem 0,4 og 2,1 pct.

For A.P. Møller-Mærsk er der gode nyheder i form af en stigende oliepris mandag morgen. De store fald for olieprisen har presset konglomeratet, som på det seneste har igangsat en strategisk gennemgang for at finde ud af, hvad det lyseblå konglomerat skal satse på i fremtiden. Mærsk B-aktien steg fredag til 9030 kr.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis