Efter stigninger på de asiatiske markeder onsdag kunne det godt tyde på yderligere fremgang, når det danske aktiemarked åbner onsdag, om end stigningerne nok ikke bliver lige så kraftige som tirsdag, hvor C20 Cap-indekset steg 1,7 pct. til 1029,06. Efter tirsdagens fremgang er der ikke langt op til rekordlukkeniveauet på 1030,34 fra 10. april.
"Vi skal op fra start af. Det vil være regnskaber, som kommer til at sætte dagsordenen. Ikke så meget danske regnskaber, men der kommer en masse regnskaber fra omverdenen, som man kan man bruge til at kigge på nogle af de danske selskaber, da det er konkurrerende virksomheder," siger senioraktierådgiver Jesper Bamberger fra Nordea.
Han nævner blandt andet den schweiziske transportkoncern Panalpina, som er en konkurrent til danske DSV. Panalpina skuffede med sit regnskab, og ifølge Bamberger kan det tyde på, at forventningerne er lidt for høje til DSV. Aktien i DSV steg tirsdag 0,8 pct. til 227,40.
Den hollandske bryggerikoncern Heineken har ligeledes afleveret regnskab onsdag morgen. Det viste en organisk vækst i omsætningen 2,2 pct. i løbet af første kvartal, hvor den samlede omsætning steg 8,1 pct. Regnskabet kan give noget fokus på Carlsberg, som steg 1,7 pct. til 614 kr.
Analytikerne i Alm. Brand tror på mere fremgang for Sydbank-aktien og hæver kursmålet med knap en tredjedel. Det nye kursmål lyder på 275 kr., et løft på 31 pct. i forhold til det tidligere mål på 210 kr., fremgår det af data fra Bloomberg, mens anbefalingen stadig er "køb". Sydbank-aktien steg tirsdag 4 pct. til 256,70 kr.
Novo Nordisk var tirsdag ligeledes blandt investorerne foretrukne og steg 2,8 pct. til 393,10 kr.
SAS, der faldt 0,8 pct. til 12,70 kr., kan fortsat være presset af, at Ryanair og Norwegian har lanceret nye ruter. Ryanair åbner tre nye ruter i direkte konkurrence med SAS.
Ringkjøbing Landbobank leverer første kvartalsregnskab før børstid. Bankens forventninger til hele året er et basisresultat i intervallet 450-525 mio. kr. og hertil resultatet af fondsbeholdningen. Basisresultatet i 2014 var 522 mio. kr. Aktien faldt 0,3 pct. til 1445 kr.
Mols-Linien (+8,5%, 30,70 kr.) og Migatronic (+6,0%, 265 kr.) leverer også regnskab for årets første kvartal onsdag.