Opdateret kl. 17.20 -Novozymes' aktiehop på 7 pct. sikrede endnu en rekord for indekset over de 20 mest handlede aktier, C20, på Københavns Fondsbørs mandag. C20 lukkede nemlig 0,85 pct. højere i 534,77 og satte dermed rekord for ottende gang i år.
Dermed lukkede Novozymes-aktien i kurs 172 efter et helårsregnskab med positive overraskelser og udpegelsen af Peder Holk Nielsen som ny topchef fra 1. april.
Læs også: Her er Novozymes' nye topchef
Men Nordea advarer om, at stigningen i Novozymes-aktien formentlig ikke kun skyldes regnskabstallene.
"Selvom vi kan se rationalet i kursstigningen så vurderer vi, at den nok er lige i overkanten. Brug stigningen til at tage toppen af, hvis du ejer aktien. En faktor, som i vores øjne spiller ind, og er med til at sende aktien op i dag, er at flere investorer inden regnskabet havde "shortet" aktien. Flere af dem bliver i dag nødt til at lukke de shortede positioner, ved at købe aktien tilbage. Denne situation kaldes også en "Short Squeeze," skriver Nordeas chefaktierådgiver Michael Borre i en kommentar.
Og Nordea advarer om, at en short squeeze også kan blive tilfældet for FLSmidth, hvis årsregnskabet overrasker positivt den 12. februar.
Hævet anbefaling på Mærsk
Der var også fremgang til Mærsk-aktierne, der fik hævet anbefalingen af det japanske finanshus Nomura til "køb". B-aktien steg 1,8 pct. til kurs 47.240.
Danske Bank faldt desuden 0,7 pct. til 108,2 kr. på dagen, hvor banken havde kickoff for sin nye privatkundemodel. Modellen, der blev præsenteret fredag, har siden fået en del tæsk i både sociale og traditionelle medier, da den blandt andet pålægger de mindre privatkunder et gebyr på cirka 300 kr. om året. Nogle forskere har spået kundeflugt, mens andre forskere forudser, at resten af de danske banker kommer til at følge trop med en lignende model.
Vestas sluttede i bunden af indekset med et minus på 1,14 pct. til 38,30.
Uden for C20 fortsatte SAS-aktien årets optur, efter at Citigroup løftede anbefalingen af aktien til "køb" efter flyselskabets restruktureringsplan. Samtidig har papiret dog fået sænket sit kursmål til 7,48 skr. fra 11 skr. af Nomura. I København steg aktien 13,8 pct. til 9,9 kr., hvilket bragte årets stigning op på 48 pct.