En pæn stigning til Novozymes-aktien får enzymgiganten til at lægge sig i toppen af C20 Cap, mens Dong Energy omvendt er med til at trække indekset ned.
Efter tre kvarters handel falder C20 Cap-indekset med 0,13 pct. til 1036,15, hvor Novozymes fører an med et hop på 3,9 pct. til 263 kr.
Novozymes er onsdag kommet med tal for fjerde kvartal 2016, og resultaterne var på hovedlinjerne bedre end ventet på både top- og bundlinje, men til gengæld har selskabet parkeret sit langsigtede mål på vækstsiden, som lød på 6-7 pct. om året.
I 2017 venter selskabet at kunne vokse med 2-5 pct., og det er det element, der sender aktien op, vurderer Alm. Brand. Analytikerne ventede inden regnskabet en vækst på 3,6 pct., viser estimater fra Ritzau Estimates.
- Jeg tror, der var folk, der frygtede, at prognosen skulle hedde 1-3 pct. for at være rigtig forsigtig, og at Novozymes tager 5 pct., tror jeg ikke, at der var nogen, der havde ventet.
- Det vil sige, at der et eller andet sted, hvor de ser nogle muligheder for, at tingene kan vende rundt, siger aktieanalytiker Michael Friis Jørgensen.
Samtidig indeholdt regnskabet fra Novozymes en fyringsrunde, hvor der bliver sagt farvel til 198 ansatte, mens enzymkoncernens formand, Henrik Gürtler, har valgt at stoppe og overlade stafetten til næstformand Jørgen Buhl Rasmussen.
I en anden sektor er der pres på Dong-aktien, da Syd Energi har solgt samtlige sine aktier i selskabet.
Der er tale om et salg af lige godt 3,6 mio. aktier, som er solgt til en pris på 922 mio. kr., hvilket er en rabat på knap 4 pct. i forhold til tirsdagens lukkekurs. Aktien falder fra morgenstunden 2,3 pct. til 260 kr.
MÆRSK SÆNKET I SCHWEIZ
Fald er der også hos Mærsk, efter at den schweiziske storbank UBS har sænket sin anbefaling til "neutral" fra "køb", mens kursmålet omvendt er hævet med 700 kr. til 12.300 kr.
Til gengæld er der en positiv nyhed i sigte i form af yderligere konsolidering i branchen, da der ifølge flere medier går rygter om et salg af Hongkong-rederiet OOCL, hvilket kan skabe et mindre konkurrencepræget marked for rederiet Maersk Line.
Desuden har topchef Søren Skou ifølge Bloomberg News udtalt, at en børsnotering af selskabets energidivision er det mest sandsynlige scenarie i arbejdet med at udskille den del af forretningen fra selskabet. Mærsks B-aktie falder 1,2 pct. til 11.800 kr.
Danske Bank har været under luppen - hos svenske Swedbank - der har sænket sin anbefaling af aktien til "neutral" fra "køb". Samtidig har SEB hævet sit kursmål med 20 kr. til 245 kr. og fastholdt sin købsanbefaling af aktien, som fra morgenstunden falder 0,4 pct. til 221,50 kr.
Der er også fokus på Genmab onsdag morgen, da den hollandske investeringsbank Kempen ifølge Bloomberg News har løftet kursmålet for aktien til 1500 kr. fra 1350 kr. og gentaget sin købsanbefaling. Genmab-aktien stiger 0,6 pct. til 1271 kr.
ZEALAND-AKTIEN TIL VEJRS
I samme sektor kan Zealand Pharma glæde sig over, at franske Sanofi har fået godkendt diabetesmidlet Suliqua til salg i EU, efter at det for nylig er blevet lanceret i USA.
Det sikrer selskabet omkring 70 mio. kr. i kassen fra samarbejdspartneren Sanofi, der står for at sælge produktet, som desuden er et konkurrerende middel til Novo Nordisks Xultophy. Zealand Pharma-aktien stiger 3,7 pct. til 125,50 kr.
I den svenske avis Dagens Industri bliver SAS' administrerende direktør, Rickard Gustafson, nævnt som en af kandidaterne til at overtage chefposten hos storbanken SEB, der for få dage siden fik en opsigelse fra den nuværende topchef, Annika Falkenberg. SAS-aktien ligger uændret i 10,90 kr.
Sent tirsdag var der nyt fra Salling Bank, der opjusterede forventningerne og med udsigt til et basisoverskud på 55 mio. kr. i 2016 nu har kurs mod sit bedste år nogensinde. Meldingen bliver belønnet med en stigning på 5,2 pct. til 332,50 kr.
/ritzau/FINANS