Novo Nordisk er tirsdag strøget til tops på det danske aktiemarked, og medvirker til at det danske C20 Cap-indeks fortsat er på rekordkurs.
C20 Cap-indekset, der satte rekord fredag, er åbnet yderligere 0,5 pct. højere i 820,24.
Novo Nordisk bidrager med en stigning på 1,5 pct. til 240,2 kr. Fremgangen følger i kølvandet af, hvad såvel Sydbank som Nordea betegner som positive studiedata, der er lagt ud på den amerikanske diabetesorganisations hjemmeside forud for årsmødet den 13.-17. juni i San Francisco.
Sydbank-analytiker Søren Løntoft Hansen hæfter sig ved, at data fra et direkte sammenligningsstudie mellem Novos diabetes 2-middel Victoza og et tilsvarende middel Dulaglutide fra konkurrenten, Eli Lilly, viser, at Victoza giver lidt større vægttab.
"Jeg tror godt, at det kan få en lille positiv effekt på Novo-aktien i dag. Vi havde nok ventet, at Victoza ville give et lidt større vægttab, men data bekræfter dette, og det bør vel betyde, at Victoza beholder sin status som den gyldne behandlingsstandard. Der er dog ingen tvivl om, at Dulaglutide bliver en værdig modstander, da den skal tages en gang ugentligt mod Victozas en gang dagligt," siger Søren Løntoft Hansen.
Også Nordea er positiv efter at have set nærmere på data i sammenligningsstudiet mellem Victoza og Dulaglutide.
"Patienter, der fik Victoza, udviste større vægttab end patienter, der fik Eli Lillys produkt. Vi vurderer, at weekendens resultater vil øge fokus på den stærke pipeline i Novo Nordisk, der kan trække væksten i de kommende år," hedder det i bankens morgenkommentar.
Blandt morgenens C20-vindere er også Carlsberg, der stiger 1,3 pct. til 579 samt Pandora, der ligger 1,1 pct. højere i 418 kr. Nordea og DSV ligger i bunden af C20 Cap-indekset begge efter fald på 0,6 pct. til 81,85 kr. og 182,9 kr.
SAS er åbnet 2,6 pct. lavere i 11,2 kr. efter flyselskabet mandag fremlagde, hvad Sydbank-analytiker Jacob Pedersen betegner skuffende trafiktal for maj. Et kraftigt yieldfald medvirker desuden til at at tegne et billede af, at der er behov for nye tiltag, når SAS i næste uge kommer med regnskab for første halvår af 2013/14.
Matas stiger 0,3 pct. til 154,5. Selskabet meddelte mandag, at Ameriprise Financial efter køb ejer 6,3 pct. af aktiekapitalen i selskabet.
ALK-Abelló har fremlagt data for sin tabletbaserede græsallergivaccine, Grazax, på den europæiske allergikongres i København i weekenden. Data fra kliniske studier gennemført over de seneste 10 år viser, at tabletten har effekt over for alle relevante græstyper og er lige så effektfuld som injektionsbaserede vacciner, oplyser ALK. ALK lancerede Grazax i Europa i 2006. I USA er midlet netop blevet lanceret af partneren Merck. Aktien stiger 1,2 pct. til 853 kr. fra åbningen.
/ritzau/FINANS