ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktier: Novo som joker

Det tegner til en svagt positiv åbning på det danske aktiemarked torsdag efter stigninger i Asien og en positiv udvikling på det amerikanske marked efter dansk børslukketid onsdag.

Stemningen på futuremarkedet er dog mest af alt afventende, og udviklingen kan i høj grad afhænge af, om Novo Nordisk fortsætter de positive takter.

"Jeg tror, at det bliver en mellemdag, inden den amerikanske jobmarkedsrapport i morgen. Forventningerne er skruet en lille kende op, efter vi i går fik rapporten fra ADP. Eksempelvis har Deutsche Bank hævet sine forventninger til beskæftigelsen uden for landbruget med 50.000 til en stigning på 150.000. Men jeg tror, at det bliver et afventende marked," siger chef for skandinaviske aktier i Sydbank, Ole Kjær Jensen, til nyhedsbureauet Direkt.

Han venter fortsat fokus på Novo Nordisk, der fik en sløj start på det nye år, men er kommet stærkt igen de seneste dage efter positiv omtale i Børsen samt en købsanbefaling fra SEB Enskilda.

Novo-aktien satte onsdag rekord efter en stigning på 2,3 pct. til kurs 653, og er samlet steget næsten 4 pct. siden nytår.

Analytikeranbefalinger kan også skabe opmærksomhed om Carlsberg, Chr. Hansen og Zealand Pharma.

Carlsberg har fået løftet kursmålet hos Bernstein til 675 kr. eller et godt stykke over onsdagens slutkurs på 571,5.

Samtidig har Jefferies, der var med til at føre Zealand Pharma på børsen, indledt dækning af biotekselskabet med en købsanbefaling og et kursmål på 100 kr., eller ca. 40 pct. over onsdagens slutkurs på 72.

Chr. Hansen har fået løftet kursmålet hos Credit Suisse til 135 kr. fra 126 kr. Aktien sluttede onsdag i 111,9.

Blandt rederiaktierne kan der komme fokus på A.P. Møller-Mærsk efter stigninger i de asiatiske rederier, trods negative meldinger fra Deutsche Bank.

Storbanken venter, at containerrederiernes indtjening vil dykke gennemsnitligt 30 pct. i 2011 som konsekvens af lavere rater. Det fremgår af et notat ifølge Bloomberg News.

Nyhedsbureauet Direkt

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis