Den store vægtning for Novo Nordisk i C20-indekset er den primære årsag til, at det danske eliteindeks fredag åbner højere og trodser en generel negativ stemning i resten af Europa.
C20 ligger efter 15 minutters handel 0,3 pct. højere i niveau 410,02, efter at Novo-aktien, der udgør ca. 40 pct. af indekset, har startet dagen med en stigning på 0,8 pct. til kurs 678.
"Nu har vi set pæn interesse for de cykliske aktier de senere dage, så det kan godt være, at man går lidt mere defensivt fra åbningen i dag. I så fald kan en aktie som Novo måske klare sig relativt godt," sagde afdelingschef Ole Kjær Jensen fra Sydbank til Ritzau Finans før åbningen.
Tryg bidrager ligeledes til C20-stigningen med et plus på 1,2 pct. til kurs 341. og Carlsberg ligger 1,1 pct. højere i 424,1. Mærsk B ligger i bunden af indekset med et fald på 0,8 pct. til kurs 41.000.
På børserne i London, Paris og Frankfurt ligger de ledende indeks til fald i størrelsesordenen 0,5 pct., efter at det amerikanske marked faldt lidt ned i den sene handel torsdag aften.
"Der vil fredag fortsat være fokus på, om der kommer noget nyt ud om de græske gældsforhandlinger, og derudover på italienske salg af korte statsobligationer for 11 mia. euro. Derudover er der konferencen i Davos, hvor der kan komme noget frem af interesse for markedet," sagde Ole Kjær Jensen.
På nøgletalsfronten peger han på tal for udviklingen i det amerikanske bruttonationalprodukt for fjerde kvartal som det vigtigste.
Den amerikanske vindmølleforening AWEA har offentliggjort tal for 2011, da der blev installeret vindmøller med en samlet kapacitet på 6810 MW. Det var 31 pct. mere end året før, da markedet blev omtrent halveret.
Vestas øgede, ifølge AWEA's måde at opgøre tingene på, med leverancer af 1768 MW sin markedsandel i USA sidste år til 26 pct. fra blot 4,3 pct. året før.
GE var fortsat etter på markedet med leverance af 2000 MW, mens Siemens var nummer tre med 939 MW leveret. Vestas ligger 0,2 pct. lavere i kurs 64,75 efter en stigning torsdag på 2,3 pct.
Vestas dykker fredag morgen med 0,2 pct. til 64,8 kr.
Der er ikke programsat regnskaber fra danske selskaber fredag. Til gengæld kommer fra USA en stribe regnskaber, herunder fra Nextera Energy, Honeywell, Ford og Procter & Gamble. Sidstnævnte køber vaskemiddelenzymer hos Novozymes.
/Ritzau Finans/