Aktiebørserne i Europa viser tirsdag middag behersket fremgang med stigninger i London, Paris og Frankfurt i størrelsesordenen 0,2-0,5 pct., mens fremgangen herhjemme, målt på C20 Cap, ved 11.40-tiden er mere marginale 0,1 pct.
I det danske eliteindeks topper Nordea med en stigning på 2,1 pct. til 66 kr. efterfulgt af Carlsberg, der dermed fortsætter de positive takter fra mandag og stiger yderligere 2,0 pct. til 571,5 kr.
Bryggeriaktien nyder tirsdag godt af et løftet kursmål fra Nomura til 720 kr. fra 660 kr., efter at et andet finanshus, Bank of America Merrill Lynch, mandag ligeledes kom med en opløftende analyse på selskabet.
Vestas, der mandag steg 8 pct. efter offentliggørelsen af en stor ordre i Canada, agerer bundprop i C20 med et fald på 1,7 pct.
Efter mandagens ordre vurderede Nykredit Markets, at der, når nogle juridiske spidsfindigheder i forhold til skatterabatordningen er faldet på plads, snart igen vil komme hul på ordrestrømmen fra USA.
"Vi venter en snarlig afklaring fra de amerikanske skattemyndigheder og forventer, at Vestas (og øvrige vindproducenter) vil annoncere en række større ordrer herefter," skrev Nykredit Markets.
Høreapparater i vælten
Anbefalingerne af høreapparatselskaberne vælter ind efter sidste uges høreapparatkonference i USA. William Demant har fået sænket anbefalingen til ”undervægt” fra ”neutral” af HSBC. Kursmålet er desuden sænket til 470 kr. fra 510 kr. Aktien falder tirsdag 1,1 pct. til 475,8 kr.
Omvendt har det svenske finanshus SEB Enskilda løftet kursmålet for GN med 6 kr. til 110 kr. Det kan dog ikke ændre på, at GN-aktien falder 0,9 pct. til 107,3 kr.
Danske Bank falder 0,2 pct. til 103 kr., selvom ABG Sundal Collier har hævet sin anbefaling af Danske Banks aktie til ”hold” fra ”sælg”. Kursmålet er 110 kr.
Brøndby-aktierne handles tirsdag for første gang handles uden de nye tegningsretter. Som led i en planlagt aktieemission udbyder selskabet op til 73,45 mio. nye aktier - som i første omgang fordeles som tegningsretter til de nuværende aktionærer i forholdet 13 tegningsretter til 1 aktie.
Hver tegningsret giver ret til at købe en ny Brøndby-aktie til 2 kr. stykket, og dermed håber klubben at rejse mindst 60 mio. kr. til at sikre den fremtidige drift. Aktien lukkede mandag omregnet i kurs 2,65 kr., men handles tirsdag markant over i 6,95 kr. Imens handles T-retten ved middagstid til 26 øre.
SAS stiger 0,9 pct. til 11,3 kr., efter at flyselskabets trafiktal for marts viste en udvikling, som ifølge aktieanalytiker Jacob Pedersen var som ventet.
/ritzau/FINANS