Investorerne kan se frem til en torsdag, hvor det meget vel kan blive nøgletallene, som kommer til at afgøre retningen på aktiemarkederne.
Pilen peger mod en neutral til let negativ start herhjemme, efter at den amerikanske centralbank på rentemødet onsdag aften som ventet af de fleste eksperter nøjedes med at forlænge Operation Twist, der sigter mod at holde de lange renter lave, indtil udgangen af året.
"Forlængelsen af Operation Twist var som ventet, og markederne tog sådan set meldingen meget roligt. Herhjemme ventes markedet at åbne neutralt til en lille pil nedad, hvis man medtager indikationerne fra Asien," siger Jesper Bamberger, der er rådgiver i Nordea, torsdag morgen til Ritzau Finans og tilføjer:
"Den amerikanske centralbank siger, at den er klar til yderligere kvantitative tiltag, hvis økonomien skulle blive forværret, og det er det, som markedet hæfter sig ved, og bør hæfte sig ved."
Peger på fald
De amerikanske aktiemarkeder lukkede onsdag tæt på de niveauer, som var gældende, da det danske marked lukkede.
Dog peger futuremarkedet torsdag morgen mod mindre fald i torsdagens handel. Det ventes at præge udviklingen i Danmark, hvor C20-indekset onsdag steg med 0,2 pct. til niveau 440,85.
"Fokus vil i dag og fremadrettet være på, hvordan økonomien udvikler sig. I Grækenland ser det ud til at falde nogenlunde på plads, og så vil fokus skifte over på nøgletallene, før regnskabssæsonen starter. Og i dag får vi altså nogle vigtige nøgletal," siger Jesper Bamberger, der fremhæver erhvervstillidstal fra både Tyskland og Euroland samt amerikanske tal for nytilmeldte ledige og Philadelphia Feds tillidsindeks.
Fokus på Carlsberg
Selvom torsdagen byder på auktioner over spanske statspapirer med løbetider på 2, 3 og 5 år papirer, udråber Nordea nøgletallene til at være dagens vigtigste begivenheder med potentiale til at afgøre retningen.
Mens nøgletalskalenderen er tung, er det torsdag småt med vigtige selskabsnyheder.
Dog kan der komme fokus på Carlsberg, som onsdag toppede C20 med en stigning på 3,2 pct. til kurs 449,10.
Aktien steg onsdag efter offentliggørelsen tal for ølproduktionen i Rusland. I maj steg den russiske ølproduktion med 0,7 pct. i forhold til samme periode sidste år, mens den steg med 15 pct. på månedsbasis. Ser man på år-til-dato faldt Ruslands ølproduktion på årsbasis med 4,2 pct.
"Der er meget støj ved de her russiske tal for ølproduktionen, men vi fik onsdag nogle udmærkede tal, der viser en stabilisering på det for Carlsberg vigtige russiske marked. Det er en aktie, som handler med betydelige rabatter til de store konkurrenterne netop som følge af den store eksponering mod Rusland, og ser vi tegn på en bedring eller stabilisering på det russiske marked, vil aktien stige, som vi så det i går," siger Jesper Bamberger, der fortæller, at Nordea har en købsanbefaling hæftet på Carlsbergs aktie.
Det hollandske børshus ING har torsdag løftet sin anbefaling af Carlsberg til "hold" fra "sælg. Imens har HSBC optaget dækningen af transportkoncernen DSV med anbefalingen "neutral". DSV steg onsdag 2,1 pct. til kurs 116,5.
/ritzau/FINANS