Det blev onsdag til en brat opbremsning og en U-vending på de europæiske aktiemarkeder. Et par svage regnskaber og en nedjustering fra Heineken medvirkede til stemningsskiftet.
Stoxx Europa 600-indekset faldt med 0,6 pct. efter en samlet stigning på over 5 pct. over de foregående ni børsdage, hvor blandt andre de amerikanske politikeres kompromis om gældsloftet og 2014-budgettet har givet anledning til lettelse.
"Med aktiernes ret stejle optur over de seneste to uger, virker de efterhånden en smule overkøbt, og gevinsthjemtagning kan munde ud i et dybere tilbagetog," advarer handler Jonathan Sudaria fra Capital Spreads i et notat ifølge Bloomberg News.
De europæiske banker havde det ekstra svært onsdag, hvilket faldt sammen med, at Den Europæiske Centralbank, ECB, annoncerede retningslinjer for det kommende årshelbredstjek af regionens banker. Financial Times skrev, at kvaliteten af bankernes aktiver vil blive gennemgået, og det kan, når anbefalingerne kommer om et års tid, give anledning til krav om, at nogle banker skal styrke deres kapitalreserver.
Dagens største kursklø blandt Stoxx Europe 600-bankerne gik til to italienske banker efterfulgt af spanske Bankia, der endte 5,6 pct. nede.
I Amsterdam var Heineken onsdagens helt store negative overraskelse. Bryggeriet nedjusterede forventningerne blandt andet med henvisning til det for Carlsberg så vigtige russiske marked. Det kostede et kursfald i Heineken-aktien på 4,5 pct.
Blandt onsdagens øvrige regnskabsskuffelser var den franske telekoncern Orange og den ligeledes fransk-noterede chipproducent STMicroelectronics. Oranges bundlinje viste tilbagegang i tredje kvartal, og aktien endte 5,4 pct. lavere. Endnu slemmere tilredt var STMicroelectronics, der dykkede med næsten 9 pct. efter et kvartalsunderskud på 142 mio. dollar.
/ritzau/FINANS