Det danske aktiemarked har fået en mild positiv start på ugens sidste handelsdag, hvor det danske eliteindeks, C20, stiger med 0,50 pct. til indeks 430,87.
Investorerne er gået i defensiven og kigger frem mod det græske nyvalg på søndag, men afsmitning fra den amerikanske og asiatiske handel, der begge endte med positive udfald, løfter de danske aktier en smule.
Nervøsiteten omkring den ustabile situation i Europa skaber nervøsitet, og det kan umiddelbart aflæses på, at de enkelte aktier følger markedsudviklingen slavisk.
Således er samtlige aktier på nær tre, Lundbeck, William Demant og DSV, i C20-indekset i plus, selv om indekset samlet set blot stiger svagt.
Banksektoren er i fokus herhjemme, efter at Moody's Investors Service har nedgraderet kreditvurderingen for en række belgiske og hollandske banker. Danske Bank stiger tidligt fredag med 1,1 pct., Nordea med 0,7 pct., mens Sydbank-aktien løftes med 0,8 pct.
Lundbeck præsenterede torsdag eftermiddag markedet for nyheden om en større omstrukturering, der blandt andet koster 600 arbejdspladser i selskabet - dog med begrænset påvirkning i Danmark.
Omstruktureringen høstede umiddelbart bifald i den sene handel torsdag, men fredag er Lundbeck-aktien kommet stille fra land med en neutral åbning.
A.P. Møller - Mærsk er i fokus, efter at selskabets containerrederi, Maersk Line, har varslet rateforhøjelser fra den sydamerikanske vestkyst, Centralamerika og Caribien til henholdsvis Vestafrika, Middelhavet, Mellemøsten og det indiske subkontinent.
Varslet lyder på en stigning på 150 dollar per tyvefodscontainer, teu, og 300 dollar per fyrrefodscontainer, feu. Mærsks B-aktie stiger med 1,5 pct. til 36.820 kr. fredag morgen.
SAS har fået nyt fra britiske Flybe, der har fremrykket sin satsning i Danmark til august i år. Oprindeligt var Flybes plan at etablere sig på indenrigs- og regionalruter i Danmark fra 2013 gennem joint venture-selskabet Flybe Nordic, der er etableret sammen med Finnair, men den plan træder nu i kraft tidligere end ventet, skriver check-in.dk.
Branchesitet kan desuden fortælle, at der er sat beløb på, hvad den ugelange strejke blandt sikkerhedspersonalet i 14 norske lufthavne primo juni har kostet Norwegian og SAS. Ifølge brancheforeningen for norsk luftfart løber regningen for de to selskaber op mod 150 mio. kr.
SAS-aktien er endnu ikke handlet fredag morgen.
Blandt sidepapirerne er der også en smule rampelys til Greentech, der fredag morgen meddelte markedet, at selskabet producerede 32 pct. mere strøm i maj sammenlignet med den tilsvarende måned et år tidligere. Aktien er dog endnu ikke handlet fredag, efter at den faldt med 0,9 pct. til 11,50 kr. i torsdagens handel.
/ritzau/FINANS