At dømme efter retningen på de europæiske aktiefutures vil det danske aktiemarked onsdag åbne med små fald. Herhjemme er der fokus på SAS, som onsdag morgen offentliggjorde regnskab for tredje kvartal.
"Det ser ud til, at vi skal have en lidt lavere åbning. Aktierne kørte lidt ned i USA tirsdag, og der har også været fald onsdag i Asien. Det er ikke voldsomt med nyheder, der kommer ind i øjeblikket. Nu havde vi Apple, som lancerede nye produkter tirsdag, men ellers er det lidt stille og afventende," siger afdelingschef Ole Kjær Jensen fra Sydbank til Ritzau Finans.
Det britiske FTSE 100-indeks indikerer onsdag morgen en negativ åbning på 0,1 pct., og hovedparten af de asiatiske børser er faldet onsdag som følge af frygt for, at den amerikanske centralbank vil begynde med renteforhøjelser tidligere, end mange før har regnet med.
"Det bliver sværere for markedet at kravle op, da det er steget ret hurtigt. Investorerne skifter deres fokus mod afslutningen af de kvantitative lempelser og begyndelsen af renteforhøjelserne fra Fed. Hvis de strammer for tidligt kan den globale økonomi falde tilbage i recession, men det tror jeg ikke de gør," siger Keith Poore, der arbejder med kapitalforvaltning hos AMP Capital Investors til Bloomberg News.
Regnskabet fra SAS viste som ventet en tilbagegang i såvel omsætning som nettoresultat. Faldet på bundlinjen var dog mindre end ventet, og selskabet fastholder forventningerne til hele året.
SAS omsatte i tredje kvartal for 10,7 mia. svenske kr. mod 11,6 mia. svenske kr. i samme periode året før, og nettoresultatet faldt til 496 mio. svenske kr. fra 886 mio. svenske kr. Ifølge et estimat, som SME Direkt havde indsamlet for Ritzau Finans, havde analytikerne ventet en omsætning på godt 10,6 mia. svenske kr. og et nettoresultat på 434 mio. svenske kr.
SAS-aktien faldt tirsdag 2,7 pct. til 8,9.
Novo Nordisk vendte kursmæssigt fra minus til plus tirsdag og lukkede 2,4 pct. højere i 264,4 kr., da de amerikanske sundhedsmyndigheder offentliggjorde de dokumenter, der skal danne baggrund for en ekspertgruppes møde om Liraglutid som muligt slankemiddel på torsdag. Novo slipper for ubehagelige overraskelser, var vurderingen.
"De offentliggjorte dokumenter gjorde ikke frygten større, snarere tværtimod. Det giver pæne forventninger til, at der kommer en positiv vurdering fra de amerikanske myndigheder torsdag," siger Ole Kjær Jensen.
G4S kan blive trykket en anelse kursmæssigt, da der fragår et udbytte på 3,42 pence pr. aktie, svarende til cirka 32 øre. Aktien faldt 0,1 pct. til 24,3.
TDC, der tirsdag faldt 1,3 pct. til 46,7 kr., kan få lidt fokus, efter at analytikerne hos Royal Bank of Canada har indledt dækning af den danske teleaktie med anbefalingen ”underperform” og et kursmål på 44 kr.
Dagbladet Børsen kan i øvrigt berette, at TDC er på hugst blandt tidligere partneres kunder, der er blevet kontaktet af telegiganten med henblik på et skifte. Det bekræfter flere tidligere samarbejdspartnere med TDC.
Danske Bank, der er førende på betaling med mobiltelefon herhjemme, får konkurrence fra en ny kant, da Apple tirsdag lancerede en stribe nye produkter, der blandt andet indeholder en betalingsløsning til iPhone, der kan være en potentiel konkurrent til Danske Banks MobilePay-app. Danske Banks aktie faldt 0,1 pct. til 162,5 kr.
ISS endte nederst i C20 tirsdag med et fald på 5 pct. til 164,3 kr., efter at storaktionæren FS Invest II, der er ejet og kontrolleret af EQT-fondene og Goldman Sachs, solgte knap 29 mio. aktier for 165 kr. stykket.
Den schweiziske storbank, UBS, der længe har været blandt de største skeptikere, når det kommer til udsigterne for Vestas, ser fortsat risiko for et markant kursfald.
UBS hæver godt nok sit kursmål, men blot til 130 kr. fra tidligere 25 kr. Anbefalingen er uændret "sælg", viser data fra Bloomberg News. Aktien i Vestas faldt tirsdag med 4,8 pct. til 230,5 kr. UBS' kursmål ligger næsten 44 pct. lavere.
/ritzau/FINANS